Vadefugle ved midvinter

Der er masser af vadefugle i Danmark om vinteren, men de store mængder ses ved den jyske vestkyst, og går således ubemærket hen for mig. Mindre antal kan ses ved sjællandske vådområder også, og der er egentlig ingen undskyldning for ikke i vintrenes løb at få kigget ordentligt på dem nu og da. Vinteren 2016/2017 kom der drypvist flere rigtigt gode oplevelser; vigtigst var at Reersø takket være en massiv tangvold fra en julestorm tiltrak en mindre flok Sortgrå ryler og Stenvendere; desuden gav et twitch til Skåne efter Rødhalset ryle og lidt rundture i lokalområdet et bredt artsudsnit.

Tyngdepunktet for Sortgrå ryle i Vestsjælland er utvivlsomt øerne Sprogø og Musholm i Storebælt, der begge årligt huser over 50 fugle, med max 84 talt på Sprogø i 2010. Der foregår et fourageringstræk til egnede lokaliteter i nærområdet, hvor især Halsskov Odde kan huse pæne antal også, med max 30 talt i 2017. Øerne huser også ca. halvt så store flokke af Stenvendere.

En Rødhalset ryle i Skåne blev opsøgt nytårsdag 2017. Den havde været i området omkring Skälderviken siden november 2016, oprindeligt bestemt til en Dværgryle. Fuglen blev langsomt svagere, og stod til sidst med isklumper i undergumpen inden den forsvandt, formentligt som død. Det var en god mulighed for at blive fortrolig med en art man ellers skal til Fjernøsten for at se.

Det svage lys ved midvinter er egentligt utroligt smukt og stemningsfuldt, men desværre også kort og flygtigt. En opgradering til full-frame har gjort det mærkbart bedre at fotografere i svagt lys.

Et besøg ved Halsskov Odde 2016-12-23 gav enestående nærobser af en flok Sortgrå ryler.

Nøddekrige i Gørlev

I en måneds tid omkring november-december 2016 holdt en Nøddekrige til i en have og omgivende lunde i Gørlev, Vestsjælland. Fuglen var absurd tillidsfuld, og haveejerne var utroligt gæstfri overfor både folk og fæ. Nøddekrigen blev derfor beværtet med et uudtømmeligt forråd af hasselnødder, og besøgende fik tilbudt kaffe, småkager og snaps! Der var derfor lagt i ovnen til intimt samvær med en fugl, man ikke så ofte kommer tæt på.

Trods den tætte kontakt blev fuglen aldrig rigtigt racebestemt ordentligt, men HHN har i Pandion argumenteret for Tyndnæbbet, og han er ikke blevet modsagt endnu, så det er sikkert rigtigt. Mange savnede nok, at fuglen for alvor så tyndbæbbet ud, og at den havde lidt mere hvidt på halen. Mine billeder bidrager desværre nok ikke til en afklaring, men måske formidler de stemningen i den ellers mørke tid op mod jul. Jeg besøgte stedet 3 gange, og forsøgte at få lidt flugtbilleder, hvilket egentlig ikke var så let; der stod hele tiden en anden fotograf i sigtelinjen...

Gørlev, 2016-11-21.