Sibirisk jernspurv i Hirtshals

Efteråret 2016 vil blive husket for en invasion af Sibirisk jernspurv, der næppe kommer til at gentage sig. Jeg connectede første gang med en fugl ved Brantevik i Skåne, og var således på den sikre side, men jeg ville selvfølgelig gerne se en i Danmark også. Det blev en svær start for mig; jeg dippede claims på Stubben, Utterslev Mose, Skallingen, Stevns, og minsandten en forgæves formiddagstur til Hirtshals. De danske fugle viste sig at være meget svære at twitche, men årets sidste skulle vise sig meget langtidsholdbar...

Brian Ravnborg fandt 2016-11-09 en Sibirisk jernspurv på en ruderatlokalitet i den østlige del af Hirtshals, mellem stranden og Nordsøcenteret. En kort beretning kan læses her. Fuglen skulle vise sig at blive et kæmpe tilløbsstykke. Da den for alvor viste sig at være langtidsstationær kom der twitchere fra hele Europa. Fuglen var på lokaliteten frem til 2017-02-06, da den forsvandt i forbindelse med kratrydning på lokaliteten.

På mit andet besøg på denne stemningsfulde lokalitet var der bid. Jeg ankom 0810, og var i selskab med Ole Nørgaard og en bilfuld ungarer. Efter ca. et kvarters venten kunne jeg fra toppen af jordbunken høre et Jernspurvekald. Fuglen kom flyvende fra øst, over vore hoveder, og landede for foden af højen. Kort sad den i en urt, og kunne ses tydeligt. Den søgte hurtigt ned på jorden, og her sad den i nogle minutter og spiste frø. Den var meget usky, trods den korte afstand, men dog halvt gemt i vegetationen. Den fortsatte herefter en tur rundt i et par Havtorn, hvor den sad utroligt smukt eksponeret, og flere gange kaldte! Efter ca et kvarters drømmeobs søgte den over mod bunkeren, og jeg forlod lokaliteten 0930.

Fødesøgning lige for næsen af observatørerne 0844.

Tundraspurv ved Staffanstorp

Efter et par fine korte ture på Røsnæs fredag og lørdag 2016-11-12 var jeg klar til almindeligt gnavpot-humør over ikke endnu at have connectet med et dansk Sibjern. Lørdag kunne ikke rigtigt bruges, da jeg skulle være chauffør for min datter; først til og fra arbejde, og derefter en eftermiddagstur til Roskilde. Ved middagstid stod det klart, at en American Tree Sparrow var dumpet ned lidt udenfor Staffanstorp, ved Malmø i Skåne. Det var ligeså vanvittigt som Sinkiangløvsangeren, så var et Sibjern det vigtigste lige nu? Jeg gjorde grejet klar til en smuttur over broen, og Freja var frisk på en smuttur efter ærindet i Roskilde...klokken 1400...desværre var blev hendes ærinde forsinket, og klokken 1430 syntes jeg det var for risikabelt at drøne mod Skåne. Æv! Hun ville imidlertid gerne med, hvis jeg kørte dagen efter, så efter endnu et ærinde søndag formiddag 2016-11-13, og pp-meldinger fra Skåne, drønede vi afsted. Vi ankom lidt over middag, og kastede os ind i karavanen af tililende og hjemrejsende fra årets vildeste hit i Sverige. Efter 20 minutters gang var vi på det massivt overvågede gerningssted, og kunne gennem strå og stilke se en fin Aston Villa-farvet fugl, der fødesøgte på toppen af en lille jordvold. Efter lidt tid fløj fuglen lidt mod syd og rastede kort i en busk, men fortsatte derefter mod nogle damme, hvor vi ikke genfandt den - den blev dog genfundet senere. Da Freja gerne ville en kort tur i Fields lod vi hit være hit, og vendte hjem. Selv fra Vestsjælland er Skåne dejligt tæt på!

Ved godt fuglen er svær at få øje på, men den er der :-)