To gode oplevelser

En Nathejre blev fundet på Djursland i marts, på den nok ikke videre velbesøgte lokalitet Sostrup Slot og Park. Gad vide hvor længe den har siddet dér? THH spekulerer i en overvintring, hvilket sagtens kan være tilfældet. Ultimo marts er ikke lige træktid for en Nathejre i DK, og den har været meget stedfast indtil nu. På dagen for offentliggørelse havde jeg ikke tid, og jeg vidste på forhånd, at jeg ikke havde tid før næste weekend. Det var ærgerligt men kunne bæres, thi en nathejre kommer der nok flere af, hvis denne glippede, og den er ikke så højt på min "most wanted"-liste. Indtil videre måtte jeg nøjes med andres beretninger, hvilket også er hyggeligt...Da næste weekend oprandt havde KuP med sit Blåstjertfund imidlertid skubbet Nathejren i baggrunden, da Blåstjert er en art jeg langt hellere vil være i selskab med. Derfor susede jeg til Tornby om lørdagen, og selv om Djursland næsten er på vejen havde jeg som sædvanligt alt for lidt tid til at tage hejren med i købet. Hejren måtte igen vente.

Næste lørdag, 2014-04-05, kunne jeg desværre ikke slippe for at holde fø'sdag for de i forvejen indbudte gæster, men søndag formiddag kunne bruges - jeg skulle dog være hjemme til middag og assistere med nedrivning af en mur. Afgang midt om natten, med ankomst 0630 i den tågede slotspark burde give bonus, og ret hurtigt var der gevinst. Den stemningsfulde sø med de to øer blev kigget ud, men først da jeg var på det yderste af stiens overbliksstrækning så jeg dyret - den stod og fouragerede i den vestlige kant af søen, bag de to øer. Efter lidt tid fløj den op i et elletræ, hvor den sad resten af tiden. Den sås nu bedst fra hvor stien starter ved P-pladsen. Det meste af tiden sad den ubevægelig, og var skræmmende svær at se med det blotte øje, selv om den var tæt på. Et par enkelte drej med hovedet var alt. Lidt arrogant sagt var twitch'et et af dem, der bare skulle overstås, men det blev alligevel en god oplevelse med stille tågestemning og et par pæne hulduer over hovedet i tilgift. Billederne er nærmest ens, og afspejler mest det kun svagt tiltagende morgenlys - første billede 0625, sidste 0651.

Blåstjert i Tornby Klitplantage

Ligesom med Ørkenpræstekraven rækker dette twitch langt tilbage...I midten af 90'erne var jeg ofte med i bilen, når ARE eller PBH drog på togt. Der skete dog en mindre afbrydelse, da jeg 1993-1994 flyttede til Slagelse og læste til miljøtekniker. Jeg var dog ikke helt glemt, og 1994-10-07 (en fredag aften) ringede ARE og spurgte, om jeg ville med til Blåvand samme nat. Både Schwartz' løvsanger og Blåstjert var set! Jeg ville selvfølgelig frygtelig gerne, men jeg havde en aftale lørdag aften med Björn Afzelius og en kammerat, og jeg frygtede det kunne blive svært at nå hjem i tide, især hvis vi dyppede. Jeg er ikke en pjækketype, og følte det frygteligt røvet at melde afbud samme dag, hvis det blev sent. Jeg bed mig derfor i tungen, og takkede nej, selv om twitcher-virussen kogte i blodet. Det blev en dobbelt-lussing, for koncerten måtte udsættes et par uger pga sygdom i orkestret, og AREs bil lavede fuldt hus...

Disse to arter var derfor i zonen for særligt ønskede nye DK-arter, og i årene fremover sved det en lille smule ekstra, når de blev fundet rundt omkring. Det nylige fund i Tornby Klitplantage, gjort af KuP, fik mig derfor på tæerne. Min opfattelse af fund efter Blåvand '94 har været, at fuglene har været svært medgørlige, og at et Blåstjert-twitch ville blive lidt som at bestige et bjerg. Det nye fund fik mig umiddelbart til at tænke på, at fuglen måske kunne have overvintret, da vi må siges at være tidligt i træksæsonen. Blåstjert er en af "de kolde" langdistance-trækkere, med fx vinterfund i Sverige. Derfor lød det realistisk at risikere de 418 km hver vej. Fuglen blev dog kun set over 2 dage, og måske har det været et utroligt heldigt timet fund af en fugl på træk.

Twitchet kunne heldigvis skydes af sted samme aften, med ankomst ved solopgang. Jeg var første mand pp, ca 0630, men kort efter kom KuP og få andre dryssende. Vi spredte os ud langs Horsebækken og oplevede at der langsomt kom liv i skovbrynet overfor, med især rødhalse og bogfinker. Omkring 0720 var der kontakt mellem en enkelt observatør og stjerten, men den sank i jorden da vi nåede frem og holdt sig skjult frem til 0735, hvor flere folk ankom (EEE, SG, SKI mfl). Vi spredte os igen, men ret hurtigt fik jeg øje på den ved brinken ned mod åen, og fra nu af var der mere eller mindre konstant snor i fuglen. Den fouragerede nu lavt i vegetationen, fra jorden til 2 meters højde. Den fløj sjældent langt, men var alligevel meget svær at holde syn på. Konstant var den i bevægelse, og ofte i korte men lynhurtige ryk. Et par gange på den time jeg var der blev den jagtet af en rødhals over en distance på måske 50 meter.

Billederne er ikke specielt fantastiske, men jeg er glad for, at jeg overhovedet fik nogen. De er lidt grumsede, og det forstærkes desværre af en automatisk eksponeringsfunktion i Blogger. De er derfor lidt lysere end jeg havde tiltænkt dem, men hwa' skidt...De er fra mellem 0743 og 0812. Jeg forlod stedet 0845.

En typisk situation - man trykker af, og fuglen er allerede næsten ude af billedet.

Amerikansk sortand ved Asserbo Strand

Jeg er meget fascineret af, at der nu gennem 6 vintre i træk har optrådt en Amerikansk sortand ved Asserbo Strand. Tænk at den i mylderet af sortænder tilfældigvis ofte ligger tæt på kysten. Jeg græmmer mig over, at det først var i foråret 2011 jeg første gang tog op og så den.

Nu, i marts 2014, mente jeg så det var ved at være tid igen - hvilket også er til at græmme sig over. Fuglen var oplagt som et eftermiddagstwitch; men da jeg arbejder i Kalundborg skal vi over i marts før der bliver eftermiddagslys nok til slige langture.

Fuglen kunne ses meget tæt på kysten, hvilket kompenserede for den disede stemning. Der var dog lys nok til at få brugbare billeder, og egentlig oplever jeg ofte, at fugle kommer tættere på når sigten er dårlig. Ud for den vestligste del af Melby Overdrev lå der en blandet flok dykænder, og americana'en lå her sammen med 3 sortænder og dykkede. Jeg sad i klitterne og kiggede på dem i scopet og tog lidt fotos. Da en kondiløber i vandkanten havde passeret ænderne, uden at skabe uro, valgte jeg at prøve lykken, og løb helt ud i vandkanten. Jeg var nu ganske tæt på, og fik ganske tilfredsstillende billeder - en havdykand taget i betragtning. En del af billederne viser anden i display med næbbet åbnet og halen rejst.

Billederne viser først et klassisk dokuskud fra klitrækken. Kameraets kvalitet tillader heldigvis et vist crop, men ellers er man på denne afstand ved at være på den yderste afstand for en troværdig dokumentation med mit kamerasystem. Se her hvor meget en - pænt afvigende - almindelig sortand kan ligne på afstand (se alle tre billeder i serien).

De øvrige billeder er fra strandkanten, men croppet lidt forskelligt.

2014-03-04:

Høgeugle i Store Hareskov

For anden vinter i træk fik Store Hareskov besøg af en Høgeugle; denne gang blev den i meget længere tid, og var derfor langt mere publikums-venlig. Et par gange lagde jeg vejen forbi uglen ved øvrige ærinder i Nordsjælland, da den belejeligvist holdt til tæt på O4.

Første besøg var juledag, 2013-12-25, med familien. Vejret var mørkt som det kun er ved midvinter, og set i det perspektiv kan Høgeugler ofte opleves som lyspunkter i en mørk tid. En stationær Høgeugle kan virkelig "brighten up a dull day". Selv om billederne fra den dag ikke er noget at råbe hurra for, formidler de noget af den mørke midvinterstemning. Uglen var opmærksom på omgivelserne, men ellers passiv i den tid vi var der.

Andet besøg kom 2 måneder senere, 2014-02-23, med sønnen. Først på eftermiddagen, i lav sol, besøgte vi uglen igen. Denne gang skete der lidt mere, idet den efter en halv times passivitet fløj en kort strækning til en kort stub. Her sad den og så ud til at gnide næbbet mod grenen, men pludselig fiskede den en død mus frem af en sprække, og begyndte at fortære den. Først hoved og indvolde, derefter blev resten af kroppen slugt.

2013-12-25

Kaspisk måge 1cy nov-dec 2013, #3

Efter 2 Kaspiske måger i Reersø 2012, blev det til 3 i 2013. Arten kan sikkert findes på andre Vestsjællandske lokaliteter, men indtil videre må det blot konstateres, at der OGSÅ findes cacchinnans på Vestsjælland. Ved en lidt koncentreret eftersøgning dukker den op fra august til december, hvilket er i fin tråd med det øvrige Danmark. I denne skønne artikel antydes det, under claimet om at der ikke findes cacchinnans på Vestsjælland, at vestsjællandske birdere er en flok dudes. Man må sige, at måger ikke har haft vestsjællandske birderes store interesse, da det nærmest kun er mig der har fundet veldokumenteret Kasper og Michael de sidste par år.

Årets sidste fugl tog lidt tid at identificere, da det først var på årets sidste observationsdag jeg fandt ud af, at der var tale om 3 forskellige fugle. Kun på denne sidste dag så jeg 2 sammen samtidigt. Denne dag så jeg #2 og #3 sidde tæt sammen, og måtte derfor nøje granske efterårets billeder for at henføre dem til hver enkelt individ, og for at kunne udelukke at #1 og #3 kunne være den samme.

2013-11-17

Kaspisk måge 1cy okt-dec 2013, #2

2013-10-29 fandt jeg endnu en Kaspisk måge i Reersø Havn. Da jeg kun var sporet ind på 1 eksemplar var jeg lidt forvirret i starten; jeg kunne dog hurtigt konstatere at det måtte være 2 forskellige. Forskellene var ret tydelige, fx havde det nye eksemplar helt lyse undervinger, meget lys overside i det hele taget, og en tydelig nakkeboa. Et meget klassisk tegnet eksemplar af den type, der virkelig springer i øjnene.

Billederne er fra 3 forskellige datoer i løbet af en god måneds tid.

2013-10-29

Vestsjællandske graellsii-typer

Efter et års tids med nøjere granskning af de lokale måger er det lykkedes mig at finde en lille håndfuld Britiske sildemåger (graellsii) her i Fuglede-og-allernærmeste-omegn.

Egen felterfaring viser, at Sildemågerne (intermedius) i Vestsjælland normalt er overordentligt typefaste - jeg oplever meget lidt variation i oversidens farve. Farven er meget lig svartbag og kan bedst beskrives som mørk sortgrå. De tre fugle, jeg hidtil har fundet, skiller sig virkeligt ud - ikke bare lysere, men markant lysere! Ved sammenligning af fx DOFbasens observationer med billeder ses det, at der rapporteres graellsii, som jeg vil opfatte som intermediære - de såkaldte Dutch Intergrades. Jeg tænker her på denne og denne. Den ene er retfærdigvist indtastet som en 0-observation.

Muligheden for, at mine fund drejer sig om lyse individer af intermedius er til stede. I Gulls, s. 373, nævnes det, at 1% af den danske ynglebestand matcher graellsii-ryggens gråtone. Spørgsmålet er så, om en lys intermedius vil matche en graellsii i forhold til sort og hvid udbredelse på håndsvingfjerene. En graellsii burde vise mere udbredt hvidt på p9-p10 og sorte markeringer indtil p4, i forhold til mindre hvidt på p9-p10, og sort indtil p3-4 hos intermedius. Jeg vil gætte på, at den flyvende fugl fint matcher hvad man kan forvente af en graellsii.

#1, 2012-09-06 mark øst for Gørlev. Nærmest sølvmåge-form på hovedet, og grov størrelse.