onsdag den 28. oktober 2015

Sortbrynet albatros på Agger Tange

Indtil 2015-08-09 stod synet af en Sortbrynet albatros i Danmark som noget af det allermest uopnåelige for mig. Ganske vist ser arten ud til med nogen regelmæssighed at besøge Nordatlanten, set over mange år. Ganske vist sås arten 4 gange i Dk i 2014, den sidste gang helt ekstraordinært siddende på molen i Hirtshals Havn i 1,5 time. Og ganske vist blev der gjort mere end en håndfuld observationer af arten i løbet af 2015, flere af dem hvor fuglen rastede. Indtil 2015-08-08 tydede alt dog på, at skulle man se albatros krævede det oceaner af tid. Man kunne håbe på et møde ved Vestkysten med denne sagnomspundne fugl, hvis man nårsomhelst kunne rykke, og ikke var længere væk end 1 times kørsel. Det lød som opskriften på et langvarig mareridt, hvor jeg konstant ville være "gripped off", fordi jeg har kone, børn og fast arbejde - og bor på Sjælland.

Som de flittige læsere har bemærket har jeg været på Færøerne i sommerferien, og ved et trylleslag så hjemankomsten i Hirtshals 2015-08-04 klokken 1030 ud til at være et godt sted at modtage meldingen om en rastende Sortbrynet albatros ved Agger Tange. Fuglen havde været set siden 0855, så det virkede realistisk at køre den "mindre omvej", som jeg forsøgte at sælge projektet på, til min trætte familie. På fornem selvudslettende vis accepterede de Faderens behov for at se århundredets fugl, selv om de helst ville direkte hjem. Vi ankom 1230 til tangen, men på de forsamlede birderes beretninger kunne jeg forstå, at fuglen var fløjet 1153. Det var ærgerligt, men gav dog en følelse af at være i gang, og måske være klar næste gang der var en chance.

At denne chance skulle komme hurtigt viste de næste dage. Med et par dages mellemrum blev fuglen set på Agger Tange, og 2015-08-08 faldt tingene i hak. Fuglen blev set rastende i lagunen indtil det var mørkt og sen aften. Et resolut ryk og ankomst inden det blev lyst så ud til at være et stensikkert twitch, og heldigvis havde jeg mulighed for det. Jeg ankom til Agger Tange 0320, og tog mig så en lille time på øjet inden jeg var klar 0420 til sammen med de øvrige forsamlede at forsøge at finde albatrossen i tusmørket. Det lykkedes meget hurtigt at finde en mistænkelig fugl, der svømmede blandt knopsvanerne, men pga mørket var det ikke muligt at positivt konstatere Sortbrynet albatros før 0440. I det langsomt tiltagende lys kunne det bizarre optrin følges bedre og bedre. Fuglen svømmede rundt blandt knopsvaner, indtil den 0455 vraltede op på en af de små holme i lagunen. Her stod fuglen, sammen med bla Skestorke, indtil 0511, hvor den tog den første af ca 10 flyverunder. Det lykkedes mig at få brugbare billeder allerede af den første flyvetur, på trods af en lukkertid på 1/250 sek. Hurra for billedstabilisatoren i 300mm-linsen! Nu fulgte perioder af rast på vandet og holme, afbrudt af flyveture. Den forsøgte flere gange at "kommunikere" med knopsvanerne ved at lande lige ved siden af dem eller svømme ind i mellem dem. Knopsvanerne opfattede det vist mest som en grænseoverskridende adfærd og viste truepositur. På et tidspunkt fløj den lidt mod syd i lagunen, og jeg fik et hurtigt lift med HHN, der racede derned. Her så vi fuglen flyvende lidt tættere på end ellers denne morgen; tak for det Henrik! Jeg blev på tangen indtil 0730, hvor fuglen kort forinden forsvandt over Agger by. Den sås yderligere 0800-0830, men ellers ikke mere den dag.

Det tiltagende lys kan aflæses i lukketiderne og billedernes aftagende kornethed.

Første brugbare dokuskud, 1/50 sek håndholdt, 0449.

Første hæderlige dokuskud, 1/80 sek håndholdt, 0506.

tirsdag den 13. oktober 2015

Færøerne III - Nólsoy

Som det måske fremgår af de forrige indlæg har jeg lidt af en stormfugle-depression, og jeg håbede at turen til Færøerne kunne udfylde lidt af tomrummet på den front. Derfor måtte Nólsoy tænkes ind i turen, da vel kun et besøg her med sikkerhed ville kunne give Lille stormsvale i bogen. Jeg tog kontakt til Jens-Kjeld Jensen, der bor og arbejder på øen. Han har ringmærket mange tusinde Lille stormsvale, og laver guidede ture til kolonien, hvor man kan opleve fangst af stomsvalerne. Jeg skulle 2015-07-30 mødes med JKJ efter overfart med den sidste færge (kl. 1800) og vi aftalte at mødes hos ham klokken 2215.

På færgeturen lykkedes det mig at se en Almindelig skråpe, der trak syd gennem Nólsoyarfjørður, og det var jeg RIGTIGT glad for - turens første lifer! Ellers så jeg lidt Lunde og Havterne. Vel ankommen til øen brugte jeg et par timer i fjeldet syd for bygden. Jeg så lidt Rødstrubet lom, Topskarv, Almindelig kjove, Storkjove, Tejst, Lunde, Skærpiber, og Stenpikker, og nød ellers den meget intense aftenstemning med lidt høje skyer, klar luft og helt vindstille - det lovede godt...Kl. 2215 troppede jeg op hos JKJ, og fik en lille snak med ham. I selskab med et lille schweizisk hold gik vi ud i fjeldet, ca 3 kvarters gang, holdende mod øst. Vi holdt neden for en stejl fjeldli, hvor en masse sten gennem tiden er brækket af fjeldet, og nu ligger tæt oversået nedenfor. Det er under disse sten, at stormsvalerne yngler. JKJ slog sit lille spejlnet op, og vi lagde os komfortabelt (ikke ironisk ment!) mellem stenene i det tørre og bløde græs - det var tid til turens anden lifer! Vi skulle nu opleve stormsvalerne ved deres vagtskifte; den rugende mage frembringer konstant rullende og snerrende lyde, og den fødesøgende mage kommer flyvende ind fra havet i mørket. De yngler tæt sammen, og når man opholder sig i kolonien oplever man en indflyvning af helt ekstrem karakter: I megahøj hastighed flyver stormsvalerne i bogstaveligste forstand om ørerne på een; få gange mærkede jeg decideret kontakt, men utallige gange var afstanden blot centimeter-stor. Og det er vitterligt hundrede fugle, der kommer susende om ørerne. JKJ mener, at de har en velkendt forestilling om landskabet de flyver i, og derfor kan besøgende, hvis de rager for højt op, opleve at fuglene flyver ind i dem som var de nye sten. Man kan høre fuglene krible og krable rundt omkring som kakerlakker, helt upåvirkede af besøgendes tilstedeværelse. JKJ nettede 15-20 fugle på en halv time, så vi nød den tætte kontakt ifm ringmærkningen, og hengav os i øvrigt til sceneriet: titusinder af Lille stormsvale, der fløj og gnækkede omkring os i den lune, klare og skyfrie nat. I mellem de tusinder af stormsvaler fik vi hørt 5 Almindelig skråpe. Det ville givet have været en noget anderledes oplevelse, hvis det havde regnet og/eller blæst, og jeg blev i fjeldet indtil stormsvalene ebbede ud (omkring kl 0300) og følte mig som et meget heldigt menneske, der fik lov at opleve noget særligt!

Efter en kort søvn på 3-4 timer luskede jeg ned i havnen, nød en Rødstrubet lom, nogle Storkjover og Lunder, og tog så den første færge tilbage til Torshavn.

Til billederne kan det siges, at jeg desværre fik ødelagt mit kamera delvist nogle dage forinden, ved at tabe det. Det betød bla, at blitzen ikke længere virkede, og jeg måtte nøjes med lyset fra pandelamper ved fangsten, og ved den øvrige nattefotografering kun kunne forsøge med lange åbningstider og høj iso. Flugtbillederne er taget med 50mm brændvidde, og udtrykker dermed (håber jeg) hvor utroligt tæt på fuglene var.

Det er slet ikke nogen nem opgave at se stormfugle midt på dagen på Færøerne. Et heldigt møde med en Almindelig skråpe.