Amerikansk hjejle på Vestamager

En Amerikansk hjejle blev fundet af HBJ og TBR på Vestamager 2016-05-05 - læs her! Jeg er meget glad for at færdes på Vestamager, men føler mig ofte lidt opgivende overfor de store vidder på stedet - så meget mere imponerende er det hver gang der findes et hit på lokaliteten.

Ved udmeldingen af hjejlen var jeg i gang med at arbejde på vores fold, så jeg undertrykte trangen til at twitche. Arten ville ganske vist ikke være ny DK'er, men jeg har kun set 1 fugl tidligere - i 1997. Det føltes derfor påtrængende at gen-connecte med arten, men først 2016-05-07 var der tid til en morgentur. Den startede godt, med en pp-melding da jeg ankom til p-pladsen tidligt om morgenen, men desværre blev det noget af en fuser...selv om hjejleflokken var pp nord for Sydmøllevej da jeg ankom ca 30 minutter senere, lykkedes det hverken mig eller nogle af de andre at lokalisere fuglen i flokken. Fuglene var svære at arbejde med, da de fleste blot lå ned og sov. Desværre var jeg nødt at køre relativt tidligt, så det blev et dip for mig, selv om fuglen sås senere.

Jeg prøvede igen næste morgen, 2016-05-08, og det så ud til at historien skulle gentage sig. Flokken var pp ved Sydmøllevej, men der kunne kunne ikke umiddelbart ses nogen tundrahjejle i den. På et tidspunkt var flokken oppe at flyve, og tog en del runder, men det lykkedes ikke at finde fuglen hverken i flugten eller efter landing. Nu var RT kommet til, og han fortalte at der muligvis stod flere hjejler ved Granathøj. Derfor gik jeg derud, og fandt relativt hurtigt en lysende hjejle i flokken langt ude på engen. Det kunne hurtigt konstateres, at det var Amerikansk hjejle, og jeg krøb lidt tættere på for at sikre mig et par dokuskud, og trak mig tilbage igen. Fuglen var meget karakteristisk med sit lysende hovedparti, og havde indtil nu blot et mindre sort plet på maven som indikation af den pågående fældning til sommerdragt.

Eftersom fuglen fortsatte med at blive set gennem ugen, og sommerdragten blev mere og mere dominerende, var jeg meget ivrig efter at komme ud at se den igen. Næste weekend, 2016-05-15, var det muligt, denne gang sent om eftermiddagen sammen med min datter. Der kom nogle kraftige byger, der forsinkede os, men det lykkedes os at kæmpe os ud på engen ved Granathøj igen, selv om der stadig kom generende regn. Fuglen var nu i næsten perfekt sommerdragt, og stadig meget let at opdage i flokken. Jeg fik igen et par dokuskud gennem regnen på behørig afstand, men pludselig lettede flokken, og fløj i mod mig for derefter at foretage en del flyverunder, inden den til sidst gik ned igen. Det gav en serie værdifulde flyveskud.

Granathøj, Vestamager, 2016-05-08.

Granathøj, Vestamager, 2016-05-15.

Sivsanger og Kærsanger

De to Acrocephalus-arter er altid dejlige at bruge lidt tid på. Som opvokset i Nordsjælland er jeg vant til Sivsanger som lidt af et lokalhit, i forhold til hvad der kunne nås med cykel fra Hillerød. Efter udvandringen til Vestsjælland blev det mærkbart bedre, med stabile bestande i fx Borreby Mose. De kan ofte være lidt svære at komme helt tæt på, men det er svært at undgå at se dem i forekomstperioden.

Kærsanger var en noget mere normal begivenhed i Nordsjælland, og heldigvis også i Vestsjælland. De er altid svære at få set godt, så det var noget overraskende for mig i år hele to gange at stå tæt på fugle, der sad helt frit eksponeret.

Sivsanger, Borreby Mose, 2016-05-05.