Kaspisk måge 1cy okt-dec 2017

2017 blev et godt år for Kaspisk måge i Reersø Havn, med mindst 5 forskellige fugle, og sikkert nogle flere. Jeg fik dokumenteret 2 1k fugle, der vises her; den ene noget bedre end den anden. Sandsynligvis var der mindst en mere 1k fugl, men den fik jeg ikke billeder af.

De 2 fugle her viser mindre forskelle. Vigtigst er at den ene i den postjuvenile fældning har skiftet få rygfjer til rent grå, og et par vingedækfjer til rent grå. Den anden fugl viser ingen grå fjer i dækfjerene.

Fugl #1, 2017-10-27, 16:44.

Brun Løvsanger ved Hvidbjerg

Efter at have nydt den intense oplevelse med Høgesangeren ville jeg køre en tur forbi Blåvand inden jeg kørte hjem. Så langt nåede jeg dog ikke - efter at have startet bilen kom der en melding om Brun løvsanger ved Hvidbjerg Camping, og det kunne jeg trods alt ikke ignorere. Fuglen blev fundet af KBJ og KDu langs en grøft med bevoksning, så den var ikke nem at genfinde, men efter lidt playback kom den frem, og kunne ses nogenlunde de næste par timer. Det lykkedes at få et par hæderlige skud af fuglen. Næsten ligeså bemærkelsesværdigt var det, at 2+ Hvidbrynede løvsangere sværmede omkring indenfor ganske få meter, og krydrede ventetiden!

Brun løvsanger, Hvidbjerg Camping, 2017-10-19, 10:30.

Høgesangere

2017-10-19 var jeg igen i Blåvandsområdet; nærmere bestemt på Skallingen, hvor en Høgesanger siden 2017-10-16 havde holdt til i en isoleret sommerhushave i klitterne. Høgesanger havde jeg hidtil behændigt undgået at connecte med; det er helt enkelt en art der er blevet mere og mere sjælden, og ofte synker i jorden kort efter opdagelse. Jeg var som sædvanligt tidligt på færde, så selv om det ikke var helt nat var jeg i den stille regn alligevel overrasket over at høre en melding på fuglen tikke ind tidligt, mens jeg kørte gennem Ho Klitplantage. Der var altså snor i fuglen, så det var bare at stige ud og holde sig klar. Efter at have skulket i 10 minutter viste fuglen sig endelig, og nu på en nærmest bizar måde: den kravlede rundt i hjælmebevoksningen foran sommerhuset, nærmest for fødderne af de måbende observatører! Her fangede den lidt insekter, mens man på utrolig kort afstand kunne studere dens grå, men alligevel karakteristiske, fjerdragt. Den virkede meget pjusket og forkommen, med regnvåde fjerspidser og uræd adfærd.

Endnu mere mystisk var det, at allerede ugen efter så jeg en mere! 2017-10-21 blev en Høgesanger opdaget i området omkring Nordhavnstippen, og jeg benyttede en kort dag på arbejdet 2017-10-23 til at rykke på denne fugl også. Efter at være blevet set jævnligt indtil en halv time inden min ankomst 1400 var fuglen nu ude af syne frem til klokken 1515, hvor den kort viste sig i en tæt busk. Jeg nåede akkurat at få et skud af fuglen, og de forsamlede twitchere nåede alle lige at få set den. Det skulle vise sig, at der efterfølgende var god tid; fuglen blev der frem til 2017-11-04.

0837: Høgesanger i Hjælme, Skallingen 20171019.

Sibirisk bynkefugl ved Ho Enge

20171014 fandt TPa en Sibirisk bynkefugl ved Ho Enge, lige over for golfbanen, i Blåvandsområdet. Den blev flittigt twitchet frem til 20171017, af mig også, da den forsvandt. Jeg kom i det første lys på andendagen 20171015, og nød fuglen frem til klokken 0915. Efterårsferien var skudt godt i gang.

Sibirisk bynkefugl er en af dem jeg aldrig rigtigt er blevet gode venner med. Jeg har aldrig rigtigt fået bestemmelseskaraktererne ind under huden, og trods relativt mange fund har jeg aldrig kunnet twitche arten. Jeg har en del gammel erfaring med (under?)arten Stejnegers bynkefugl fra Kina, og ellers kun en feltobset fugl fra Stora Fjäderägg i 1992. Det var derfor en positiv overraskelse at se fuglen og ved selvsyn få arbejdet lidt med den. Der er dog stadig forvirring omkring taksonomien, og efter al sandsynlighed skilles Stejnegers bynkefugl ud inden længe. Det efterlader næsten alle de danske fund som sp.-ere maurus/stejnegeri - opskriften på en evig hovedpine! Selv om fuglen sås intenst over 4 dage, var det finderen TPa's billeder på DOF-basen, der er de bedste. De kan ses her. Det ene billede viser tydeligt, at overgumpen ingen mørke pletter har - i modsætning til Stejnegers, som det kan læses her. Det skal blive spændende at følge med i om de to (under?)arter splittes, og om de kan feltbestemmes.

0801: Helt fra morgengryet var fuglen aktiv.

Sortbrynet albatros ved Korshage

Som det kan læses i et gammelt indlæg om Sortbrynet albatros på Agger Tange står mødet med en albatros som noget helt særligt man kun kan drømme om. At se arten i 2015 var derfor en episk oplevelse af nærmest bibelske dimensioner. Fuglen fra Agger ser ud til at være flyttet ind i den tyske del af Vadehavet om sommeren, og er set årligt 2014-2017. Det var derfor ikke umuligt at man kunne se den igen, men at det skulle ske ved den sjællandske nordkyst i 2017, og tilmed et nyt individ, blev alligevel årets største ornitologiske oplevelse for mig.

Jeg havde i dagene inden godt bemærket, at fuglen sås ved den svenske vestkyst. Jeg glædede mig over de begejstrede svenske meldinger, og varmede mig ved tanken om, at jeg havde arten i bogen. Torsdag 20171005 lykkedes det imidlertid at connecte med fuglen, takket være held og damagecontrol. Jeg havde fri 1500, og skulle til frisøren 1530. Da var meldingerne om, at fuglen var blevet genfundet ved Liseleje netop begyndt at komme, og jeg sad som forstenet i frisørstolen. Jeg ville ikke kunne nå fuglen fra Nordsjælland inden det blev mørkt, og det ville blive morderligt sent inden jeg kom hjem alligevel, men kunne den ses fra Rørvig? Det stod hurtigt klart, at fuglen godt kunne ses fra Rørvig, og jeg kørte med det samme derop. Ved ankomst lidt over 1700 kom twitcherne dryssende tilbage fra obsposten på Korshage, og fortalte at den stadig var derude, men kun en birder var blevet tilbage for at holde styr på den. HVR sad koncentreret tilbage, og havde stadig fuglen i skopet da jeg nåede ud til ham, så det var jeg meget taknemmelig for. Fuglen bevægede sig i store 8-talsbuer over Kattegat, og kom langsomt men sikkert tættere på. Dette mønster gentog sig 4-5 gange. Til slut, omkring 1830, var fuglen gået mod vest ind i Nyrup Bugt, hvor den gik til rast for natten. Undervejs sås også 3 Storkjover og 1 ride; et skønt krydderi på en smuk og episk dag!

At fuglen var ny sås på den grågrønne næbfarve og svagt tegnede øjenbryn. Mine billeder er efter omstændighederne ok, men andre, der var tidligere afsted fik fantastiske billeder både fra Hundested og Rørvig. Disse billeder dokumenterer med al tydelighed at det er en immatur fugl. Mine billeder viser til gengæld den gyldne time som fuglen optrådte i, da jeg så den. Den endeløse række af repetitive billeder undskyldes hermed for at vise fuglen i lidt forskellige zoomvarianter, så skumringen også får lidt plads. Desuden er nogle af Korshages vigtige pejlepunkter med - Hesselø og de 2 gule bøjer.

1748: Den første Storkjove, relativt langt ude.