mandag den 14. maj 2018

Sortbrynet albatros ved Korshage

Som det kan læses i et gammelt indlæg om Sortbrynet albatros på Agger Tange står mødet med en albatros som noget helt særligt man kun kan drømme om. At se arten i 2015 var derfor en episk oplevelse af nærmest bibelske dimensioner. Fuglen fra Agger ser ud til at være flyttet ind i den tyske del af Vadehavet om sommeren, og er set årligt 2014-2017. Det var derfor ikke umuligt at man kunne se den igen, men at det skulle ske ved den sjællandske nordkyst i 2017, og tilmed et nyt individ, blev alligevel årets største ornitologiske oplevelse for mig.

Jeg havde i dagene inden godt bemærket, at fuglen sås ved den svenske vestkyst. Jeg glædede mig over de begejstrede svenske meldinger, og varmede mig ved tanken om, at jeg havde arten i bogen. Torsdag 20171005 lykkedes det imidlertid at connecte med fuglen, takket være held og damagecontrol. Jeg havde fri 1500, og skulle til frisøren 1530. Da var meldingerne om, at fuglen var blevet genfundet ved Liseleje netop begyndt at komme, og jeg sad som forstenet i frisørstolen. Jeg ville ikke kunne nå fuglen fra Nordsjælland inden det blev mørkt, og det ville blive morderligt sent inden jeg kom hjem alligevel, men kunne den ses fra Rørvig? Det stod hurtigt klart, at fuglen godt kunne ses fra Rørvig, og jeg kørte med det samme derop. Ved ankomst lidt over 1700 kom twitcherne dryssende tilbage fra obsposten på Korshage, og fortalte at den stadig var derude, men kun en birder var blevet tilbage for at holde styr på den. HVR sad koncentreret tilbage, og havde stadig fuglen i skopet da jeg nåede ud til ham, så det var jeg meget taknemmelig for. Fuglen bevægede sig i store 8-talsbuer over Kattegat, og kom langsomt men sikkert tættere på. Dette mønster gentog sig 4-5 gange. Til slut, omkring 1830, var fuglen gået mod vest ind i Nyrup Bugt, hvor den gik til rast for natten. Undervejs sås også 3 Storkjover og 1 ride; et skønt krydderi på en smuk og episk dag!

At fuglen var ny sås på den grågrønne næbfarve og svagt tegnede øjenbryn. Mine billeder er efter omstændighederne ok, men andre, der var tidligere afsted fik fantastiske billeder både fra Hundested og Rørvig. Disse billeder dokumenterer med al tydelighed at det er en immatur fugl. Mine billeder viser til gengæld den gyldne time som fuglen optrådte i, da jeg så den. Den endeløse række af repetitive billeder undskyldes hermed for at vise fuglen i lidt forskellige zoomvarianter, så skumringen også får lidt plads. Desuden er nogle af Korshages vigtige pejlepunkter med - Hesselø og de 2 gule bøjer.

1748: Den første Storkjove, relativt langt ude.



1751: De 2 næste kom blæsende over vore hoveder, og rastede i fjordmundingen.


1802: Albatros bag skibet!



Albatros til højre for Kosten!

Albatros passerer Kosten!


1704: Albatros under horisonten!


1705.

Albatros under horisonten!

1706.


1709.




1714.



1715.






1716.

1717.

1718.

1721: Albatros passerer Hesselø!

Albatros mellem Hesselø og Den gule Bøje!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar