tirsdag den 24. oktober 2017

Høgeugler

Vinteren 2016/2017 bød på et mindre influx af Høgeugler, jævnt spredt over hele landet. Jeg forsøgte en enkelt gang at connecte med en fugl i Gribskov en dag jeg alligevel var på de kanter, og så forsøgte jeg mig et par gange med en meget stationær og meget velbesøgt fugl ved Haslev. Disse forsøg var desværre forgæves; til gengæld havde jeg held med en lidt drilsk fugl ved Rørby, ved Kalundborg, og en anden meget stationær fugl i Kongelunden.

Høgeugle, Rørby, 2017-02-04.




Det lykkedes at få lidt flugtbilleder, men der var mange grene i vejen...Rørby, 2017-02-04.



Høgeugle, Kongelunden, 2017-03-05.

søndag den 22. oktober 2017

Gæs fra hjemmefronten

Gæs er nok mine umiddelbare omgivelsers stærkeste kort om vinteren; dem skal jeg sjældent køre langt efter. Hermed en lille sjat billeder at kigge på...

En flok blandede Sædgæs holdt til tæt på omkring månedsskiftet januar-februar. Det gav fin mulighed for at kigge på taigaformen fabalis og tundraformen rossicus. De typiske eksemplarer er ret nemme at kende, men der er som altid individer der driller, hvilket begynder at være lidt frustrerende, da de to underarter måske snart splittes. Umiddelbart viser taigaformen størst variation, så det mest rigtige er måske at kun melde rene former af tundraformen? Fremtiden må vise vejen. En lille hyggelig bifangst blev en halsmærket Taigasædgås, der kunne aflæses. Tilbagemeldingen lød på en fugl ringmærket i Lille Vildmose 2015-11-23. Her kun godt et år efter var der flere spændende aflæsninger. Udover en god håndfuld fra Lille Vilmose var fuglen i marts 2017 2 gange aflæst i Uppland, og i oktober 2017 2 gange aflæst i Västergötland. De 3 aflæsningssteder Uppland-Västergötland-Himmerland lå på en lige linje, og kunne antyde at fuglen er trukket mod SV fra Finland. Afstikkeren til Sjælland ligger tydeligt ikke helt på ruten...

Blisgæs letter fra Rørmosen ved Gørlev, 2017-01-02.

lørdag den 14. oktober 2017

Ænder ved midvinter

Som forklaret i sidste indlæg rykkede jeg nytårsdag til Skåne for at se Rødhalset ryle. Der blev også tid til at gense Sortbrun and, der for tredje vinter lå uden for Torekov. Anden havde været væk den første tid på dagen, så det var positivt i det hele taget at gense den. Den var noget mere passiv end ved mit første besøg hos fuglen i 2015. Der var god bemanding hos fuglen, der tiltrak en masse årsartjægere. I mangel af interessante billeder af Sortbrun and smider jeg lige lidt andre vinterbilleder af diverse ænder.

Sådan ses den Sortbrune and oftest - i en lille flok gråænder. Påarps Mal, 2017-01-01.

onsdag den 27. september 2017

Vadefugle ved midvinter

Der er masser af vadefugle i Danmark om vinteren, men de store mængder ses ved den jyske vestkyst, og går således ubemærket hen for mig. Mindre antal kan ses ved sjællandske vådområder også, og der er egentlig ingen undskyldning for ikke i vintrenes løb at få kigget ordentligt på dem nu og da. Vinteren 2016/2017 kom der drypvist flere rigtigt gode oplevelser; vigtigst var at Reersø takket være en massiv tangvold fra en julestorm tiltrak en mindre flok Sortgrå ryler og Stenvendere; desuden gav et twitch til Skåne efter Rødhalset ryle og lidt rundture i lokalområdet et bredt artsudsnit.

Tyngdepunktet for Sortgrå ryle i Vestsjælland er utvivlsomt øerne Sprogø og Musholm i Storebælt, der begge årligt huser over 50 fugle, med max 84 talt på Sprogø i 2010. Der foregår et fourageringstræk til egnede lokaliteter i nærområdet, hvor især Halsskov Odde kan huse pæne antal også, med max 30 talt i 2017. Øerne huser også ca. halvt så store flokke af Stenvendere.

En Rødhalset ryle i Skåne blev opsøgt nytårsdag 2017. Den havde været i området omkring Skälderviken siden november 2016, oprindeligt bestemt til en Dværgryle. Fuglen blev langsomt svagere, og stod til sidst med isklumper i undergumpen inden den forsvandt, formentligt som død. Det var en god mulighed for at blive fortrolig med en art man ellers skal til Fjernøsten for at se.

Det svage lys ved midvinter er egentligt utroligt smukt og stemningsfuldt, men desværre også kort og flygtigt. En opgradering til full-frame har gjort det mærkbart bedre at fotografere i svagt lys.

Et besøg ved Halsskov Odde 2016-12-23 gav enestående nærobser af en flok Sortgrå ryler.

onsdag den 6. september 2017

Nøddekrige i Gørlev

I en måneds tid omkring november-december 2016 holdt en Nøddekrige til i en have og omgivende lunde i Gørlev, Vestsjælland. Fuglen var absurd tillidsfuld, og haveejerne var utroligt gæstfri overfor både folk og fæ. Nøddekrigen blev derfor beværtet med et uudtømmeligt forråd af hasselnødder, og besøgende fik tilbudt kaffe, småkager og snaps! Der var derfor lagt i ovnen til intimt samvær med en fugl, man ikke så ofte kommer tæt på.

Trods den tætte kontakt blev fuglen aldrig rigtigt racebestemt ordentligt, men HHN har i Pandion argumenteret for Tyndnæbbet, og han er ikke blevet modsagt endnu, så det er sikkert rigtigt. Mange savnede nok, at fuglen for alvor så tyndbæbbet ud, og at den havde lidt mere hvidt på halen. Mine billeder bidrager desværre nok ikke til en afklaring, men måske formidler de stemningen i den ellers mørke tid op mod jul. Jeg besøgte stedet 3 gange, og forsøgte at få lidt flugtbilleder, hvilket egentlig ikke var så let; der stod hele tiden en anden fotograf i sigtelinjen...

Gørlev, 2016-11-21.

torsdag den 17. august 2017

Sibirisk jernspurv i Hirtshals

Efteråret 2016 vil blive husket for en invasion af Sibirisk jernspurv, der næppe kommer til at gentage sig. Jeg connectede første gang med en fugl ved Brantevik i Skåne, og var således på den sikre side, men jeg ville selvfølgelig gerne se en i Danmark også. Det blev en svær start for mig; jeg dippede claims på Stubben, Utterslev Mose, Skallingen, Stevns, og minsandten en forgæves formiddagstur til Hirtshals. De danske fugle viste sig at være meget svære at twitche, men årets sidste skulle vise sig meget langtidsholdbar...

Brian Ravnborg fandt 2016-11-09 en Sibirisk jernspurv på en ruderatlokalitet i den østlige del af Hirtshals, mellem stranden og Nordsøcenteret. En kort beretning kan læses her. Fuglen skulle vise sig at blive et kæmpe tilløbsstykke. Da den for alvor viste sig at være langtidsstationær kom der twitchere fra hele Europa. Fuglen var på lokaliteten frem til 2017-02-06, da den forsvandt i forbindelse med kratrydning på lokaliteten.

På mit andet besøg på denne stemningsfulde lokalitet var der bid. Jeg ankom 0810, og var i selskab med Ole Nørgaard og en bilfuld ungarer. Efter ca. et kvarters venten kunne jeg fra toppen af jordbunken høre et Jernspurvekald. Fuglen kom flyvende fra øst, over vore hoveder, og landede for foden af højen. Kort sad den i en urt, og kunne ses tydeligt. Den søgte hurtigt ned på jorden, og her sad den i nogle minutter og spiste frø. Den var meget usky, trods den korte afstand, men dog halvt gemt i vegetationen. Den fortsatte herefter en tur rundt i et par Havtorn, hvor den sad utroligt smukt eksponeret, og flere gange kaldte! Efter ca et kvarters drømmeobs søgte den over mod bunkeren, og jeg forlod lokaliteten 0930.

Fødesøgning lige for næsen af observatørerne 0844.

søndag den 6. august 2017

Tundraspurv ved Staffanstorp

Efter et par fine korte ture på Røsnæs fredag og lørdag 2016-11-12 var jeg klar til almindeligt gnavpot-humør over ikke endnu at have connectet med et dansk Sibjern. Lørdag kunne ikke rigtigt bruges, da jeg skulle være chauffør for min datter; først til og fra arbejde, og derefter en eftermiddagstur til Roskilde. Ved middagstid stod det klart, at en American Tree Sparrow var dumpet ned lidt udenfor Staffanstorp, ved Malmø i Skåne. Det var ligeså vanvittigt som Sinkiangløvsangeren, så var et Sibjern det vigtigste lige nu? Jeg gjorde grejet klar til en smuttur over broen, og Freja var frisk på en smuttur efter ærindet i Roskilde...klokken 1400...desværre var blev hendes ærinde forsinket, og klokken 1430 syntes jeg det var for risikabelt at drøne mod Skåne. Æv! Hun ville imidlertid gerne med, hvis jeg kørte dagen efter, så efter endnu et ærinde søndag formiddag 2016-11-13, og pp-meldinger fra Skåne, drønede vi afsted. Vi ankom lidt over middag, og kastede os ind i karavanen af tililende og hjemrejsende fra årets vildeste hit i Sverige. Efter 20 minutters gang var vi på det massivt overvågede gerningssted, og kunne gennem strå og stilke se en fin Aston Villa-farvet fugl, der fødesøgte på toppen af en lille jordvold. Efter lidt tid fløj fuglen lidt mod syd og rastede kort i en busk, men fortsatte derefter mod nogle damme, hvor vi ikke genfandt den - den blev dog genfundet senere. Da Freja gerne ville en kort tur i Fields lod vi hit være hit, og vendte hjem. Selv fra Vestsjælland er Skåne dejligt tæt på!

Ved godt fuglen er svær at få øje på, men den er der :-)