lørdag den 20. juni 2020

Høgeørn på Mors

Høgeørn blev tilføjet min danske artsliste søndag 20200419. Det blev et utroligt nemt x, nærmest et drive-in af slagsen, omend det krævede lidt tålmodighed. Dog var optakten speciel, og efterfølgelsen skulle vise sig helt spektakulær!

Indledningsvist blev glæden over at have bogført Blå glente kort forinden afløst af chokket over en Kejserørn på Østmøn, fundet 20200415 af Jens Wiberg + kone. Med fyraften 1630 i Kalundborg var det nærmest et håbløst projekt at nå fuglen samme dag, men jeg gjorde forsøget i håb om at fuglen kunne følges. Jeg gav skovene ved Spejlsby et par timer fra 1830, da fuglen var set gå ned her. Ingen Franz her. Dagen efter kunne jeg på børnehavens første rigtige genåbningsdag med rædsel følge ørnen tidligt ude af fjerene blive fulgt rundt på Møn, indtil den sent formiddag blev tabt på vejen mod Præstø Fed. Igen gjorde jeg et forsøg efter fyraften, denne gang klokken 1500, på at fange ørnen omkring Køge, men det var håbløst. Et sidste forsøg, ved at tage en feriedag 20200417, blev gjort ved Hellebæk, men ørnen var long gone, så på trods af en hæderlig dag var humøret lidt tyndslidt efter nederlaget med Kejserørnen. Nyheden om et Høgeørn-prospekt kom derfor med lige dele udmattelse og kamplyst...

Baggrunden for twitchet var meget lig den i fordum så kendte Store skrigeørn Tõnn fra Estland, nemlig at fuglen var GPS-mærket. I modsætning til Tõnn var der i projektet med GPS-mærkede Høgeørne ikke helt så meget dansk bevågenhed, men alligevel nåede en nyhed om, at en af ørnene var nået til Danmark via bla. CL, ud i den danske birderverden. En daggammel nyhed om, at en fugl var nået til Mors fredag 20200407 blev offentliggjort på Facebook, og det fik mange til at gætte på Skagen som bedste bud på at bruge sin søndag.

Selv satte jeg kursen mod nord om natten, men netop som jeg ca. 0830 nåede Hulsig Hede kom der en helt frisk melding om, at ørnen havde tilbragt natten på Mors, omkring Højris Plantage, og bilen blev straks vendt. Det tager lidt tid at komme til Mors, men ca. 1030 var jeg klar på Skræppedalsvej vest for Højris. Kun THH, SKI, JJ, samt nogle flere fordelt på vejen var nået frem, og der var i øvrigt intet nyt om fuglen. Flere folk kom til, så der efterhånden var fyldt godt op på vejen, men folk holdt fin corona-afstand gennem hele forløbet. Det blev til 3 lange timer med lidt Musvåger, Rørhøge, Røde glenter, samt en Havørn, på vingerne, samt en Odder (*RSN) i en drængrøft, som bedste adspredelse. Klokken 1320 kom det forløsende råb "Der er den!!!" endelig fra JKK, og fuglen kunne nu følges på god afstand lavt over terrænnet, gående mod Højris, hvor den begyndte at skrue sig op. Det stod på i nogle minutter, hvilket tillod den spredte skare at nå frem og connecte med fuglen, inden den tog ekstra højde og gled hurtigt mod øst over Sallingsund-broen. Det blev det sidste der sås, men ikke hørtes, til fuglen den dag...

Hvad der kunne have været en eksklusiv obs af en svær art udviklede sig til en af årtiets største børnefødselsdage. Ørnen blev lagt i seng ikke færre end 3 gange efterfølgende, og for at det ikke skal være løgn, så dukkede en ny ørn op 6 dage senere, der ligeledes kunne følges dagligt på overnatning i alt 5 gange. Al denne viden blev indsamlet og formidlet af SKI, THH, og RS, via club300, og kæmpestor tak til dem. Danske birdere bør være dem evigt taknemmelige; jeg er i hvert fald. Hele historien kan læses her!

En lille flok Ringdrosler rastede om morgenen ved Hellebæk, 20200417.




Fiskeørn, Hellebæk, 20200417.

Vandrefalk 2k, Hellebæk, 20200417.


Odder ved Højris, Mors, 20200419.

Høgeørn begynder opstigningen over Højris, 20200419, 1326.

1332.



1333.



1334.

torsdag den 28. maj 2020

I hælene på Blå glente

Blå glente er en art jeg i mange år har savnet. I slut-marts 1998 blev Danmarks første fund lagt i seng i Skagen, og min gamle twitcher-kollega Carsten Hansen ringede og spurgte om jeg ville med, så vi kunne stå klar næste morgen. Jeg var desværre nødt til at takke nej, hvad der dengang efterhånden var mere reglen end undtagelsen. Bilen havde succes næste morgen, og en dengang nærmest utænkelig art var på tasken. Næste fund kom i 2005, med næsten identiske fundomstændigheder, men fra 2012 begyndte der at ske noget. Arten blev gradvist mere talrig, og har været årlig (minus 2017) siden dengang, med flere årlige fund de seneste år. Til gengæld har den vist sig umådeligt svær at twitche, men det blev dog heldigvis ændret i år...

...Det blev dog en hård fødsel: Første fund i år blev gjort af JHC på Stevns 20200409, men trods et forsøg på at samle den op på Møn var sporet koldt. 20200412 eksploderede Østdanmark om formiddagen i Blå glenter, med fund på Halsnæs, Hellebæk, og Jættebrink inden for et par timer. Efter lidt febrilsk kørsel endte jeg igen med at forfølge arten på Møn, men igen var sporet koldt - og et forsøg dagen efter på Gedser var ligeledes ørkesløst. Forløsningen kom imidlertid hurtigt, med fund af en rastende fugl ved Klintholm Havn 20200414. Jeg kørte direkte fra nødvagten i børnehaven, med ankomst lidt over 17. Her var fuglen et tilløbsstykke, og blev nydt på afstand til både fugl og birderkollegaer. Fuglen rastede frem til 20200416, men blev claimet næste formiddag også, hvilket førte til et mindeværdigt genfund af fuglen siddende lavt i en busk, endda med en pp-melding...i lang tid...i rigtig lang tid...indtil nogle bevægede sig lidt tættere på, og fandt ud af at det drejede sig om et dyrekranie! Ugen efter kom Kelsnor i øvrigt med på listen over lokaliteter med fund af Blå glente, så det skal blive spændende at følge SU's opgørelse af fund for perioden. Potentielt har 6 fugle været i spil, men det kan være der trækkes en fra som genganger, nemlig fuglen ved Klintholm Havn.

Hvid stork over Høvblege, 20200412.

En lille flok ringdrosler rastede på Høvblege, 20200412.



En velkendt Nordisk lappedykker med et stift ben har overvintret de seneste år i Klintholm Havn, og det er flot at følge den i sommerdragt. 20200412.


Blå glente, rastende på kanten til Busemarke Mose, Møn, 20200414.

Glenten kom på vingerne et par gange mens jeg var der sent om eftermiddagen, blandt andet drevet frem af en Rørhøg.













tirsdag den 12. maj 2020

Vinterfugle på havet

Den forgangne vinter 2019/2020 fik endnu engang kastet nogle gode fugle af sig; primært af 3 grunde: dels overvintrede der igen en Islom ud for Odsherreds Kattegatkyst, dels fik jeg held til at være på havobs ved Rågeleje på en rigtig god dag, og dels blev der fundet en Asiatisk fløjlsand ved Sandflugtsplantagen i slutningen af februar, som rastede over en uge.

20200104 kom et blæsevejr fra NV forbi Kattegat, og det gav et ordentligt læs rider. 400 kunne ses ved Nordkysten, og det var langt over hvad der normalt ses af Rider på gode havfugledage. Selv kom jeg lidt sent på obs, men det halve antal fik jeg da set. Dagen bød også på en del Mallemukker (max 48 ved Børstrup Hage), samt for mig lidt overraskende en Sodfarvet skråpe og en Stor stormsvale.

JHC fandt 20200227 en Asiatisk fløjlsand ud for Sandflugtsplantagen ved Rørvig, og den blev frem til 20200307. Jeg kom forbi fuglen 20200301 og så den fint, omend på en del afstand. Alle billeder denne gang viser mere jizz end dragtdetaljer, så er man advaret...

Islom i regn og tåge ved Klintebjerg, 20191203.


En Havlit i klassisk modlys ved midvinter. Reersø, 20191221.

Havlitter, Reersø, 20191221.

En af dagens mange Rider, Rågeleje, 20200104.

En af 2 store flokke Sorstrubet lom ved Lumsås, 20200105.

Anden flok Sortstrubet lom, Lumsås, 20200105.

Asiatisk fløjlsand på lidt for stor fotoafstand. Måske lidt flugtbilleder trods alt kan have relevans. Sandflugtsplantagen, 20200301.