søndag den 14. april 2019

Stormen Knud

Stormen Knud passerede Danmark 2018-09-21, med kulmination sent eftermiddag i NV-Jylland. Dagen gav ikke det store, men en pæn del havfugle blev trukket med ind i Kattegat på bagsiden i nordvestenvinden, og da vinden holdt sig i den nordvestlige sektor, endte mange af fuglene nede på den Sjællandske nordkyst i de efterfølgende dage. Jeg prøvede at være lidt på forkant med tingene, men endte alligevel med at ramme forkert noget af tiden. Jeg fik dog alt i alt et godt udbytte, med først og fremmest 6 gode Stor stormsvale på Korshage.

Første dag, fredag 2018-09-21, havde jeg fri, fordi der var planlagt en Hesselø-tur. Med udsigt til storm var det selvfølgelig ikke muligt. Derimod var der mulighed for at prøve havobs på forsiden af fronten, og jeg kørte derfor til Blåvand tidligt om morgenen. Da vinden var i SV valgte jeg ishuset som obspost. Det var en udpræget skuffelse, selv om der var mange Suler, og en pæn del også tæt på. Lørdag var jeg groundet, og det gjaldt også formiddagen om søndagen, 2018-09-23. Ved middagstid ankom jeg til Korshage, blot for at konstatere, at alt det gode, fx Almindelig skråpe og Lille kjove, var trukket inden min ankomst. Jeg fik lidt Almindelig og Storkjove, men ellers - igen - en skuffende havobs. Mandag fik jeg imidlertid uventet mulighed for at slå kontra. Jeg havde fri klokken 1230, og næsten på slaget blev der meldt Stor stormsvale ved Kikhavn, af bla VKn. Var der én var der nok også flere, og det kunne måske akkurat nås...Jeg kørte derop, og flokkedes med bla HVR, TPa, EVR, JHC, og KRa. Efter en pinefuld ventetid kom forløsningen endelig, da jeg opdagede en indtrækende Stor stormsvale i fjordmundingen. Der endte med at komme 6 ind i mit skopfelt, og et par stykker mere langt ude, samt på andre tidspunkter, bragte dagstotalen op på 17 for Korshage - suverænt! Især den første og den sidste fugl var gode. Den første kom ret tæt på spidsen, og den sidste lå og rastede ud for den nærmeste kost i næsten en halv time. Kalas!

Sule imm, Blåvand, 2018-09-21.

Suler imm, Blåvand, 2018-09-21.

Sule juv, Korshage, 2018-09-23.

Stor stormsvale, Korshage, 2018-09-24, 14:27.


14:33.


14:34.











Fuglen trak forbi spidsen 14:34.

En Almindelig kjove, Korshage, 2018-09-24, 15:11, fik pulsen op hos mig, da den med sine lyse yderste fjerskafter og slanke fremtræden lignede en Lille kjove. Den er dog for korthalet og dybbrystet til en Lille kjove.




Stor stormsvale, Korshage, 2018-09-24, 15:59.

Stor stormsvale, Korshage, 2018-09-24, 16:22.

Stor stormsvale, Korshage, 2018-09-24, 16:23.





søndag den 17. marts 2019

Stillehavslom ved Grenen

Som tidligere nævnt havde Skagen allerede 2 gange givet en NFL i 2018, men minsandten  om ikke TEO - for tredje gang!!! - fandt en igen i Skagen...2018-08-13 tjekkede han lommer sammen med en kvindelig bekendt, og minsandten om ikke han blandt de oversomrende Sortstrubede lommer pillede en Stillehavslom ud. Læs den vanvittige finderberetning med halvdøde mobiler og the shit her!

Jeg var heldigvis i stand til at rykke resolut samme nat, og ankom til Grenen 2018-08-14 klokken 0610. Turen derop foregik i slagregn, men der var lovet opholdsvejr med kun lidt nedbør, så jeg håbede det bedste. Til min rædsel opdagede jeg på Grenens parkeringsplads, at jeg havde glemt overtrækstøj af enhver art. Jeg havde hverken fået smidt fleece eller jakke i bilen, så jeg havde kun min T-shirt og kaki-skjorte. Det skulle vise sig at gå udemærket, takket være den globale opvarmning, meeen jeg kunne godt have brugt et lag mere...Ydermere var jeg lidt betænkelig ved, at der ingen meldinger endnu var; det havde trods alt været lyst siden klokken 0430, cirka...Nåh, kikkert om halsen, kameraet og skopet over skulderen, og så ellers afsted mod Grenen i stille regn og svag vind.

Der stod en lille flok på max 20 personer, der ikke sagde meget. Efter at have spurgt ind til lommen fik jeg dog at vide, at en mistænkt fugl svømmede langt ude, men med retning indad. Og ganske rigtigt, en lom på pæn lang afstand, uden hvid lårplet, bevægede sig langsomt mod os. Klokken ca. 0700 var fuglen endeligt tæt nok på til at vi turde krydse, og den næste halvanden time blev ren nydelse. Fuglen drev langsomt tættere på os, og endte med at ligge med en mindre flok Ederfugle ud for obsposten. Her lå den frem til ca. 0800, hvorefter den pludselig svømmede helt tæt på kysten lidt længere ud ad Grenen til. De fleste twitchere var gået kort inden, men jeg og Christian Leth spænede ud mod fuglen, og fik 5-10 dyre minutter med den på helt nært hold. Fuglen var en 2K, og altså i hvide og grå nuancer. Det overskyede vejr, med finregn og svag dis gjorde, at alt var gråt. Det meget stille vejr gjorde det imidlertid til en meget stemningsfuld oplevelse, både at opleve den langsomt komme fri af tågen og glide ind mod land, og også at have den liggende tæt på land mens den fouragerede. Klokken 0830 var lommen drevet udad igen, og jeg dryssede tilbage mod bilen sammen med Christian og PHJ, der som de eneste var tilbage. Vi mødte næste twitcherbølge på vej tilbage til bilerne, hvor der blev sat fuldt blus på varmen, så tøjet kunne tørre...

Langsomt kom fuglen på fotoafstand; 0707.

tirsdag den 12. marts 2019

Island 2018 - Mývatn

Jeg havde en halv dags intenst fuglekiggeri - fra 9-16 i regnvejr - ved Mývatn. Det er Islands mest kendte fuglelokalitet, sikkert fordi de særligt islandske specialiteter Strømand, Islandsk hvinand, og Islom ses relativt let. For alle 3 arter er der nærmest tale om drive-in-fugle, der kan "ordnes" uden den store fysiske udfoldelse. Desuden er eftertragtede fugle, som Jagtfalk og Fjeldrype, også at finde, omend der skal arbejdes mere for dem. Derudover er søen i almindelighed enormt fuglerig på ænder og vadefugle generelt.

Det var ikke en intens afsøgning af hele søen, men den sydvestlige del fik jeg et vist overblik over. Jeg startede med den mindre sø Stakhólstjörn, som ligger tæt på Mývatn i den sydlige ende langs vejen. Her er trækplasteret ynglepar af Islom, der kan ses meget tæt på. Her ses også Nordisk lappedykker, plus det løse. Derefter afsøgte jeg søfladen fra en nordgående grusvej mod Blátjörn. Det gav en hel del Islandske hvinænder, der i stort tal ligger og fælder om sommeren i søen. Desuden opdager man hurtigt, at Hjejle, Dobbeltbekkasin, Småspove, Islandsk stor kobbersneppe, og Islandsk vindrossel er karakterfugle i det åbne landskab. Sidste del af "inspektionen" gjordes omkring Laxá ved vejkrydset i det sydvestlige hjørne af området. Derfra gik jeg nogle kilometer nord på, til fjeldet Vindbelgafjall, hvor vejen kommer helt ned søbredden. Det gav tæt kontakt med vaderne, herunder flere Odinshøns, og et par Islandske hvinænder i et lille vandhul ved vejen. Der var igen mange Islandske hvinænder langs søen også. Ved gåturens start var der ikke spor af Strømænder, hvilket også var forventeligt, da de hurtigt trækker ud til kysten efter ynglens afslutning. Da jeg kom tilbage fandt jeg imidlertid 2, der lå sammen i Laxá tæt på vejen. En fed afslutning! Da vejret var regnfuldt og tåget var det nok forventeligt, at jeg ikke så nogle Jagtfalke. Den ydmyge tilgang taget i betragtning var jeg dog fuldt ud tilfreds. Især de mange Islandske hvinænder i forskellige dragter var meget spændende. Her følger lidt indtryk fra dagen...

Klassisk Islomblik, på den klassiske lokalitet Stakhólstjörn, 2018-07-22.

fredag den 8. marts 2019

Island 2018 - rundt på øen

I 2018 gik en gammel drøm endelig i opfyldelse - at rejse til Island. Island rummer ubeskriveligt smukke landskaber, fede fugle, og en spændende nordisk historie. Det var ikke en fugleferie, men jeg fik kigget lidt alligevel. Jeg var på tur med kone, søn og svigerfamilien. Det var et roadtrip på 10 dage, der gav mulighed for at se en masse af Islands landskaber. På mit udtrykkelige ønske fik vi lagt en ekstra dag ind ved Mývatn, der er en af Islands mest kendte lokaliteter. Derudover kiggede jeg intenst på en hvaltur fra Akureyri, samt en aften ved Dyrhólaeys fuglefjelde, men ellers var det mest birding fra bilen og de små udflugter vi gjorde.

På Island kan man som det eneste sted i VP se Strømand og Islandsk hvinand, samt orkidéen Grønlandsk gøgelilje, og dem fik jeg begge set godt i Mývatn-området - orkidéen ses almindeligt over hele øen. Derudover er især Islom på yngleplads en islandsk specialitet, som man ellers skal til Grønland eller Nordamerika for at opleve. Den så jeg lidt rundt omkring på øen. Jeg havde derudover især håbet på Jagtfalk og Fjeldrype, men dem må jeg have til gode til en anden gang. Kun en enkelt Gråmåge, i Húsavík, var lidt skuffende, men ellers var jeg glad for Lunder, Mallemukker, Almindelige kjover, Storkjover, Islandsk stor kobbersneppe og andre karakterarter i massevis. Her følger lidt indtryk fra turen. Mývatn får sit eget indlæg.

En Islom i Seyðisfjörður, 2018-07-23. Fuglen er i kraftig fældning; fx ses en hanekam af dunagtige fjer, og plamager med fjer i forskellige aldersklasser. Der ses ensartet grå rygfarve og lysprikkede adulte rygfjer, hvilket gør fuglen til en 3K+ på vej i vinterdragt. Jeg synes ikke dragten umiddelbart bærer præg af 2. vinterdragts helt mørke rygfarve, så en 4K+ kunne være en mulighed. Jeg synes øjet er lige mørkt nok til en helt adult fugl. Min mavefornemmelse siger derfor 4K, men med livrem og seler er det 3K+.

tirsdag den 19. februar 2019

Iberisk gransanger ved Tverstedsøerne - og i Rørvig Sandflugtsplantage?

Foråret 2018 bød på 1, måske 2, Iberisk gransanger. Den første, og mest usikre, blev fundet 2018-04-21 i Sandflugtsplantagen i Rørvig af Bo Valeur. Den blev på lokaliteten frem til 2018-05-27. Fuglen fik pænt med opmærksomhed de første dage, men da både sang og kald blev registreret i forskellige udgaver mistede fuglen nok en del interesse. Sangen blev fx beskrevet som lignende alt fra Grans, Løvs, og til Iberisk. Her er fx en optagelse, hvor fuglen lyder lidt Løvs-agtigt - det er som om sangen løber lidt af med den. Fra samme dag foreligger imidlertid også denne observation, med 2 lydoptagelser, gode billeder, og en levende beretning af mødet med fuglen (af LAK og TA). På den sidste lyder fuglen mere rigtigt som en Iberisk. Denne dag hørtes i øvrigt kald, der både lød som Iberisk og som Grans. Senere på sæsonen blev kaldet optaget, og kan høres her. Det er lige i skabet for Iberisk gransanger. Jeg besøgte fuglen sent i forløbet, 2018-05-24, og hørte fuglen synge som Iberisk, omend ikke helt igennem. Jeg fik set fuglen OK, men ikke super godt. Jeg noterede lys øjenbrynstribe, og mørk tøjle og øjenstribe; dog ikke så skarpt og tydeligt som forventet. Jeg syntes også, at undergumpen var meget svagt farvet gul, og ikke iøjnefaldende.

Den anden, og sikreste, blev fundet 2018-05-12 ved Tverstedsøerne af MoN. Fuglen var meget stedfast inden for et begrænset område, og blev på lokaliteten frem til 20018-07-05, altså næsten 2 måneder. Fuglen sang ikke altid en fuldbyrdet sang, som det kunne høres hos fuglen ved Spodsbjerg i 2013. To gode eksempler på sangen kan høres her og her. Til gengæld sad kaldet lige i skabet, hvilket gjorde fuglen meget sikker. En god optagelse af kaldet kan høres her. 2018-05-17 fik Skagen Fuglestation lov til at fange fuglen og sikre en DNA-prøve. Denne viste at fuglen, som forventet, var en Iberisk gransanger. Jeg besøgte fuglen på en fantastisk smuk og stille morgen 2018-05-27, hvor fuglen sang flittigt, men aldrig rigtigt igennem. På fuglen bemærkede jeg - som på Spodsbjergfuglen - kontrastfyldt hovedtegning, med tydelig gul øjenbrynstribe og meget mørk tøjle og øjenstribe, samt citrongul undergump.

Iberisk gransanger, Sandflugtsplantagen, 2018-05-24. Fuglen sås næsten hele tiden i løvet, var derfor lidt svær at farvevurdere. Her virker hovedtegningerne relativt tydelige.

torsdag den 14. februar 2019

Forår i Borreby Mose

Et gentaget indlæg på bloggen; jeg er blot evigt begejstret over kobbersnepperne, og fik dette forår en lille flyveserie af en Atlingand. Ikke meget at berette, så det bliver bare lidt billeder...

Kobbersnepperne ser ofte lidt matte ud tidligt efter ankomst. 2018-04-10.

mandag den 28. januar 2019

Lille fluesnapper i Nejede Vesterskov

Min gode gamle fugle-bekendte Jesper Hornskov fandt 2018-05-15 en syngende Lille fluesnapper i Nejede Vesterskov. Den skulle blive lidt af et tilløbsstykke; dels fordi den blev fundet tæt på København, dels fordi den blev på lokaliteten i 3 uger, og dels fordi det var en udfarvet han. Flittige fuglekiggere kan godt se et par parva'er hvert år, men der er langt imellem de udfarvede hanner, og så endda en langtidsstationær!

Da jeg tilfældigvis havde en feriedag 2018-05-18 var det oplagt at forlægge vejen til Nordsjælland. Det var tusind år siden jeg sidst var i Nejede Vesterskov, hvor jeg nok var op mod 100(!) gange i slut 80'erne og start 90'erne. Vejret var godt og lunt, bøgen stod lysegrøn, og fuglen var nem at finde og sang ivrigt, så hvad kunne man mere ønske sig? Jeg brugte 1,5 timer sammen med fuglen, og blev belønnet med sang, fouragering, og endda lidt yngleadfærd! En enkelt gang så jeg, at fuglen svirrede over et lille hul i et stort træ, med udspredte halefjer. Det er en displayadfærd, der skal vise hunnen det egnede redested. Det blev som altid til mange ens billeder, så hermed vises lidt variationer af farver og beskæring...