torsdag den 28. oktober 2021

Danmark - Færøerne: Sejltur med store forventninger!

 I 2015 besøgte jeg for første gang Færøerne med familien. Det blev en stor oplevelse, ikke mindst sejlturen, hvor Norge og Shetland var fantastiske landskaber at sejle forbi. Da corona-situationen gjorde langtidsplanlagt ferie umuligt besluttede vi, at vi ville gentage turen i år. Altså sejltur til og hotelophold på Færøerne, i perioden 20210629-20210710.

Selv om sejlturen i 2015 bød på flotte landskaber og fede fugle, fx Lunder, så håbede jeg både dengang og nu på lidt mere...Hvaler, Skråper og Stormsvaler var højt på ønskelisten, og det helt vilde, som fx en Albatros, Sydpolarkjove, eller en Storskråbe, var med i baghovedet.

Ruten kom til at være identisk med 2015, så ligesom dengang gik vi syd om Shetland på vej mod Færøerne. Desværre gjorde dis at landskaberne ikke trådte så tydeligt frem. Fuglelivet til havs lignede relativt meget hinanden på de 2 ture; (næsten) ingen stormfugle sås, men jeg fik alligevel et par ekstra overraskelser! Der var drysset Mallemukker, Suler, Rider, og Storkjover jævnt ud over sejlturen. De levede ægte pelagisk, og var lige hyppige uanset afstanden til kysterne. Der sås også lidt alkefugle langt til havs, men de var mere hyppige ved kysterne. Der sås Alke, Lomvier, Tejster, og Lunder især fra farvandet omkring Shetland og videre mod Færøerne. Overraskende nok fandt jeg desuden en Polarlomvie meget langt til havs mellem Shetland og Færøerne. En anden overraskelse var det at finde Næbhval! Sammen med Grindehvaler, Hvidskæving, samt en skod-dårlig Lille stormsvale, gav de et fint skue og supplement ift 2015, hvor jeg så Spækhugger på turen.


Inden afsejling kan man nyde Riderne mens de patruljerer forbi færgen i Hirtshals. Ride ad, 20210629, Hirtshals Havn.


Her en meget laset 2K Ride.


Mellem Norge og Danmark kom 4 Små kobbersnepper trækkende, og tog en runde over færgen inden de drog videre. Lille kobbersneppe, Skagerrak, 20210629.


Man skal ikke så langt ud i Skagerrak, før Mallemukkerne bliver talrige. Skagerrak, 20210629.


Mallemuk, Nordatlanten, 20210629.

Sule adult, Shetland, 20210630.


Jeg kiggede grundigt på Storkjoverne for evt at finde en Sydpolarkjove, men det lykkedes helt forventeligt ikke. En af de mere spøjse Storkjover var denne, med mørkt hoved og kort lys øjenbrynstribe. Shetland, 20210630.

Et andet eksemplar, omtrendt samme sted.

Lunder ved Foula, 20210630.



Foula i morgenlys. En af de episke Shetlandsøer.

Mallemuk ved Foula, 20210630.

Endnu endnu en Storkjove ved Foula.

Sule ad, Nordatlanten, 20210630.

Mallemuk, Nordatlanten, 20210630.



Midt mellem Shetland og Færøerne ligger en meget dyb rende (-1400 m), som ofte huser mere liv end omgivelserne. Her er et par Hvidskævinger, og en Lille stormsvale bagved, som desværre blev den eneste på turen mod Færøerne.

Kort tid efter sås en flok Grindehvaler.



Mallemukker over helt stille vand.



En 2K Sule.

Mallemuk på magisk baggrund.

Næbhvaler, Shetlandrenden, 20210630.




Positionen for Næbhvalerne.

En Polarlomvie blev det også til i Shetlandrenden. Vel en ikke-ynglende fugl?



Positionen for Polarlomvie.