tirsdag den 23. december 2014

Birding i lav sol

Den sene del af efteråret 2014 blev en oplevelse på det jævne. Jeg havde ikke rigtigt tid til massive ture, men forsøgte at klemme lidt besøg på Røsnæs og Reersø ind. Med lidt slid lykkedes det at finde både en michahellis og en cachinnans, men det holdt hårdt. En Duehøg på Røsnæs blev en af de bedre overraskelser, da arten er pænt fraværende på Vestsjælland. Jeg forsøgte i mangel af bedre at nyde fuglene i det aftagende efterårslys, mens jeg ventede på megaen, der aldrig kom. Tættest på var Gråstrubet drossel, fanget i Gedser 2014-10-18, men sporet var koldt næste morgen. Det var dog som altid en fornøjelse at møde twitcher-toppen i Danmark.

Bedste oplevelse kom sent i november, da JSp fandt en Dværgværling på Sydhavstippen i København, 2014-11-23. Arten er en af de mange jeg endnu ikke havde forsøgt at twitche, da jeg havde et forfængeligt håb om selv at finde én en dag. Da fuglen nu var så relativt tæt på overbeviste jeg mig selv om, at NU skulle den bogføres. Jeg lokkede min datter med på tur, satte hende af ved Fields klokken 0930, og aftalte at ringe når den var i hus. Det kom den heldigvis hurtigt, og frem til klokken 1230 nød jeg den på kloshold. Desværre blev det ikke til flere ture ind til den, da vi for tiden sætter nyt køkken op. Kan jeg lige nå en tur eller to inden årsskiftet skal jeg dog ikke klage. Med mindre en mega trækker i anden retning bliver det Røsnæs og håbet om en Brilleand/Amerikansk sortand, der skal prøves.
Havørn 2k+, Røsnæs, 2014-10-04. Beringshavørn Vildmose-style?

mandag den 17. november 2014

Pechorapiber på Stora Fjäderägg

Med dette indlæg kan bloggen nu - endelig - leve op til sit navn. Jeg skal forsøge at gengive begivenhederne bedst muligt, men da det ligger 23 år tilbage kniber det hist og her med hukommelsen...

1991-09-05 var vi 3 stk. personale på Stora Fjäderägg Fuglestation: Henrik Haaning Nielsen (HHN), Elisabeth Olsson (EON) og JLR. Dagen før forlod Samuel Hansson (SHN) øen efter ca. 3 ugers ophold. Han skulle videre til Landsort Fuglestation og være der ca. 2 uger, inden han ville vende tilbage til os. Dagen før blæste det kraftigt fra NV, og på denne dag kraftigt fra NØ. Meget klar sigt, en haglbyge, og i øvrigt skyfrit prægede dagens vejr.

Tidligt på formiddagen plukker jeg en piber i ca. 2 meters højde i en såkaldt Nätt-hiss (2 net sat oven på hinanden, trukket op med et lille træk-spil) placeret syd for beboelserne og cement-gången. Jeg kan ikke umiddelbart bestemme den, men omvendt er jeg heller ikke sporet ind på, at det kan være noget stort. Jeg vender tilbage til ringmærkningskontoret og får ekspederet den øvrige fangst i en fart. Jeg koncentrerer mig nu om piberen. EON er ret hurtigt også pp, og jeg beder hende om at finde nogle fuglebøger. Vi har ikke ret meget; kun Petersons Europas Fugle og Svenssons ringmærkningsbibel som jeg husker det. Måske havde HHN også Rare Birds? I hvert fald sidder jeg med en piber jeg ikke kan bestemme, og den får ikke rigtigt nogle klokker til at ringe. Den har 2 lyse rygstriber, og Rødstrubet piber overvejes, men jeg har relativ god erfaring med den art, og jeg synes den er for kontrastrigt tegnet i ansigtet og for korthalet til den art. Det korthalede jizz forvirrer mig så meget at jeg begynder at kigge på lærker i stedet for. Intet passer dog. Endelig kommer HHN tilbage fra sin netrunde, og jeg viser ham piberen og fortæller at jeg ikke kan bestemme den. Jeg beder ham tage over, og vil begynde at lukke net. Han når at tænke "Skovpiber...:-(" pga den korte bagklo, men studser så også over fuglen. Da jeg kommer tilbage ser jeg ham sidder foroverbøjet over fuglen, og spørger om han er kommet videre. Jeg husker ikke om han har fået fært af noget, men vi bliver enige om at han skal prøve at ringe til Stationschefen Björn Olsén (BON). Han får kontakt, og som jeg husker det har de fået Pechora i søgefeltet. Ved hjælp af intens konsultation i Svensson, samt yderligere opkald til chefen, snævres feltet ind til Pechorapiber. Det vigtigste enkeltstående feltkendetegn erkendes, nemlig at primærerne er længere end tertiærerne på de sammenfoldede vinger, og alt andet passer også. Fuglen ringmærkes med en størrelse 1,5 ring 1EC70870, ANGUS, med vingelængde 85 mm. Vi kan ikke vurdere fedt på den, og vejer den heller ikke (jeg kan ikke huske hvorfor). Vi tager en håndfuld billeder, og slipper så fuglen. Da vi slipper den ser den ud til ikke at flyve særlig godt; den flyver ca. 10 meter, og dykker ind under et lavt enebærris. Her ser vi den on and off resten af dagen, hele tiden siddende opmærksomt og undertiden løbende ud i det fri for at fouragere. Vi ser den tage flere smådyr, bla et lavt flyvende insekt, der tages siddende på jorden.

De følgende begivenheder husker jeg ikke så præcist. Sent samme eftermiddagen mener jeg, at Ralf Norberg (RNG) - planmæssigt - ankom til øen, og sammen med vores skipper Gustaf Egnell connectede med piberen. Jeg kan ikke rigtigt huske hvordan og hvorfor den gik i nettet, men den fotograferedes i hvert fald håndholdt denne eftermiddag. En bådfuld twitchere ankom - mener jeg - dagen efter tidligt, og så igen piberen håndholdt. Jeg tog ikke nogle billeder, da det var for mørkt, men mener at kunne huske, at have set et par billeder taget af Jonas Bonnedahl til en artikel i Vår Fågelvärld? 1991-09-07 sås piberen stadig samme sted, tæt på beboelsen under et enebærris, men jeg tænkte, at den nok havde en skadet vinge siden den ikke trak væk. Tænkte også, at det var en sørgelig skæbne for sådan en seværdighed.

SHN vendte tilbage efter sin tid på Landsort, som havde været frygtelig trods en schwarzi...han var ankommet til nyheden om, at vi havde haft Pechorapiber. Han vendte slukøret tilbage til Stora Fjäderägg 1991-09-15, men piberen syntes long gone...1991-09-20 indtraf miraklet så: Pechorapiberen blev trampet tilfældigt op i Inägen, en frodig minilysning tæt på beboelsen. Alle mand kom til åstedet, og en gang til blev den stødt op, sad eksponeret i nogle få dyrebare sekunder med synlig ring og det hele, og fløj så væk, for aldrig at blive set igen. Erik Nordmark og Samuel Hansson havde fået verdens heldigste blocker i sidste øjeblik!

mandag den 29. september 2014

Assorteret egenproduktion

Har i september haft mulighed for at aflægge Røsnæs og Stigsnæs besøg flere gange. Ikke hele dage, men lidt formiddage her og eftermiddage der. Jeg havde sat næsen op efter en Høgesanger eller et bryn, men bukserne holdt kun til en småsnapper. Alt i alt dog mange små positive overraskelser - især en forbiflyvende Sølvhejre, der jo i den grad er ved at være en skidtfugl, set fra min arbejdsplads (en børnehave).

Lille fluesnapper fandt jeg på en eftermiddagstur til Stigsnæs. Frisk østenvind kunne måske få en skrigeørn eller en småkjove over sundet og tværs over Sjælland, men bortset fra et par Spurvehøge og en rastende Lærkefalk var der skrigende tomt i luftrummet. Der var dog masser af gransangere i krattene, så jeg besluttede at luske intensivt langs kysten i stedet for. Ved en lille lysning 500 m nord for p-pladsen var der bid med det samme. Lavt i en vildabild sad den fineste Lille fluesnapper, og gjorde et par udfald og vente troligt tilbage. Efter dokuskud og udmelding gjorde den en sidste runde og forsvandt ind i skoven.

Sildemåge 1k, Røsnæs 2014-09-13.

søndag den 17. august 2014

Lake Garda/Monte Baldo for dudes!

En spontan kør-selv-ferie blev arrangeret med familien til Gardasøen i Italien, til en ferielejlighed ved sydenden. Jeg forsøgte at google lidt observationer, men det stod hurtigt klart, at der ikke var meget hjælp at hente; kun lidt notitser om Italienske spurve, Drosselrørsangere og Munke som områdets karakterfugle. Af de omgivende bjerge stod det hurtigt klart, at Monte Baldo var det mest interessante, især hvad angår orkidéer og sommerfugle. Jeg fandt dog ingen præcise anvisninger om noget, så strategien blev microbirding og mindst ét besøg på Monte Baldo - så måtte alt blive en positiv overraskelse. Hermed et udvalg af biodiversitet i området - Monte Baldo slog ikke fejl, med gode obs af Slangeørn, Alpesejler, Alpe-brunkulle, Bakke-gøgeurt, Poselæbe, Erebia ottomana var. benacensis og Dusk-bredpande Carcharodus floccifera.

En Silkehejre kom dagligt forbi og fouragerede i vandkanten.

lørdag den 2. august 2014

Forsommerindtryk

Juni kom næsten kun til at handle om sommerfugle og orkidéer, men lidt fugle blev det da også til. Eneste vellykkede twitch blev efter Lundsanger og Buskrørsanger på Møn. Lundsanger i Klinteskoven er fast inventar hvert år, og med et rekordår for Buskrørsanger måtte der selvfølgelig også lande en på Møn. En tur i pinsen kunne afses med min datter, og Høvblege med sit blomsterflor blev føjet til turplanlægningen.

På grund af et uddannelsesforløb i Slagelse over 2 måneder blev vejen jævnligt lagt forbi Borreby Mose, omend næsten altid kun korte besøg. En klassisk manøvre i Borreby er at luske forbi i bilen med nedrullede vinduer, og så se om ikke en eller anden vader står tæt på. De ynglende Klyder, Rødben og Store kobbersnepper er en sand fornøjelse på denne måde!

Smukt indrammet af bladhanget kunne Lundsangeren på Møn beskues i nogle dyrebare sekunder.

Buskrørsangeren var ikke voldsomt samarbejdsvillig, men kom dog på kortet.

søndag den 13. juli 2014

To ryk...

Mit forrige indlæg om Lundsanger på Røsnæs nævner fundet af Hætteværling ved Tarp 2014-05-23, nær Ho Bugt. Den satte mig i en permanent stresstilstand resten af dagen, eftersom jeg ikke havde mulighed for rykke samme eftermiddag, og heller ikke næste formiddag. Morgenen efter skulle jeg være chauffør for min datter og hendes veninde, der skulle til Slagelse. Jeg tilbragte 3 timer ved Borreby Mose, hvilket var skønt men samtidigt stressende - mon Hætteværlingen var pp? Som tiden gik blev jeg roligere da der ingen meldinger kom, men jeg spurgte alligevel ud i rummet om den var set, da jeg skulle hjem med pigerne. Der kom en melding tilbage om, at den stadig var pp, så der skulle fintænkes. Til alt held havde min kone og søn bænket sig med svigermor indtil vi om aftenen skulle ud til svigerfar, så min datter fik sit livs tilbud om at komme til Vestjylland på twitch! Hun takkede nej mange gange, og blev i stedet sat af ved et busstoppested. Jeg havde 6 timer!

Jeg drønede over landsdelene mens Claus Hjort Frederiksen snakkede for sin syge moster om Løkkes tøjsag i radioen. Klokken 1400 ankom jeg til den lille rasteplads hvor en håndfuld twitchere havde taget opstilling, bla LAK, EFH, KMH, og MaH. Fuglen var stadig pp, men fløj lidt til og fra. Jeg havde ventet ca. 10 minutter, da den kom flyvende til fra vest - fra den anden side af vejen. Den landede i en busk skråt over for os, og dykkede snart ned bag det berømte fodertrug. Efter lidt tid fløj den op og tilbage over vejen. Vi prøvede at finde den omkring ejendommen på den anden side af vejen, men uden held. Alligevel lykkedes det for LAK at høre den synge, og efter noget tid fandt jeg den i toppen af en busk. Den fløj nu tilbage over vejen, sad i en busk, og dykkede ned bag fodertruget. Klokken 1500 var jeg klar til at rykke tilbage, med hæderlige billeder og en god og hurtig oplevelse på tasken.

1418: ...lander i en busk...

torsdag den 5. juni 2014

En god formiddag på Røsnæs

2014-05-23 var der plads til formiddagsbirding. Hvorhen? Vejrudsigten var mudret, med en front liggende over landet. Jeg satsede på, at skydækket og varmen i forening kunne have trykket lidt småfugle ned, der passende ville kunne koncentreres på kystnære lokaliteter. Røsnæs fik en chance.

Ret hurtigt kunne jeg ved p-pladsen yderst på spidsen konstatere, at der var godt gang i småfuglene, så det var bare at gå i gang fra en ende af. Med det samme kunne jeg høre en Karmindompap der sang, og pligtskyldigt meldte jeg den ud på birdcallsjl. Jeg forsøgte at komme på fotohold af den, en fin udfarvet han. Jeg kunne nu høre, at der var to der sang ret tæt på hinanden, men tænkte at det var overkill at melde begge ud så kort efter, så det fik være...den anden viste sig også at være en udfarvet han. Desværre kom de aldrig helt tæt på hinanden, hvad jeg oplevede i 2011 - dokuskud vedlagt...Jeg måtte lidt videre, og gik langsomt ud mod fyret ad grusvejen. Der var gulbuge over det hele, hvilket var skønt. Som opvokset i Hillerød er jeg ikke sååå forvænt med gulbuge, så efter at jeg i 1993 emigrerede til Vestsjælland har jeg husket at nyde de i Vestsjælland mærkbart mere udbredte Gulbuge.

Halvvejs ude mod fyret, hvor skoven er lidt mere åben kunne jeg noget overraskende høre en gammel kending - Lundsanger! FEDT! Jeg elsker simpelthen den art, og har altid været glad for den relativt rigelige kontakt jeg har haft med den - har ringmærket en god håndfuld på Stora Fjäderägg, og set en lille håndfuld i Danmark, fx vist her. Fuglen vimsede rundt i et lavt tjørnekrat, hvilket var usædvanligt. Normalt vil arten gerne sidde højt når den synger, så at være i øjenhøjde med den var herligt. Jeg fik en håndfuld hæderlige dokuskud af den grovkornede slags, men hwa' skidt...Efter en halv time søgte den over vejen og ind i skoven. Fik også skudt lidt video - kan høres her.

Jeg besluttede at droppe fyret, og i stedet køre tilbage mod Vindekilde, et tørt, soleksponeret og særpræget sted. En lille sø og en stejl skrænt huser Klokkefrø og Fransk bredpande, og virker som et oplagt sted for en Alpesejler, Rødrygget svale, Bjergløvsanger eller en anden lun art. Det blev dog kun til en Nattergal, der til gengæld sad usædvanligt eksponeret og sang sin endeløst fortryllende og inciterende sang. Jeg tog 20 minutter i selskab med Nattergalen, skød billeder og video, og følte mig heldig. Ved hjemkomst kom der melding om Hætteværling ved Tarp, og nogle af de mest sindssyge 14 dage, hvad angår hits i DK, var skudt i gang.


torsdag den 22. maj 2014

Forårsglimt...

Et håbløst forsinket indlæg, der mere var tænkt som en forårsmidtvejsstatus...Ak, alle disse prægtige fugle, der findes af alle andre end mig, har været stærkt forstyrrende i min fritid, så tid til fotosortering og blogindlæg er gået fløjten (igen). Nåh, man skal ikke klage, og jeg glæder mig selvfølgelig over forårets høst, der langt har oversteget mine forventninger. Nogle har selvfølgelig fundet vej til bloggen allerede, så her er lidt løsrevne glimt:

Jeg starter med Blisgæs! Dem er der nok ikke mange, der koger over af, men jeg glæder mig over at se dem, når de fåtalligt optræder i blandede gåseflokke her på Vestsjælland, eller sporadisk ses trække over i månedskiftet marts-april. I år var de dog noget mere massivt til stede de to første uger af marts. Ialt holdt over 700 fugle til fortrinsvis i Lille Åmose, nord for Tissø. Ved et par lejligheder fik jeg fotograferet en hel delflok, ved at tage overlappende billeder og bagefter stitche dem i et panorama-program. Desværre formindsker Blogger billeder, der er længere end skærmen, så jeg viser kun et par udsnit af to sådanne gåsepanoramaer + det løse. Men en dejlig overraskelse var det at have så mange...

Det blev også til en tyvstart på adamsii-turen, med et twitch af Hvidnæbbet lom ud for Ålebæk Strand på Møn, et febertwitch af Hvidhalset fluesnapper ved Nakkehoved, Gilleleje (fuglen set godt, men meget kort), samt endnu et febertwitch af Kohejre på Amager: Først brugte jeg en morgen og formiddag med LTR og HTR på at luske rundt om Villahøj Sø uden held. Ved hjemkomst klokken 12 kom meldingen om genfundet af dyret. Heldigvis var mine tålmodige børn friske på en gåtur på Vestamager, og min far + PJP aka Hüds, var søde til at vente på os. Hejren var megalangt væk, men kunne fint ses og bestemmes.

Egen-produktionen var en tynd omgang, men en Hvid stork blev det da til, en skøn formiddag på Røsnæs med Broget fluesnapper og Rødstjerter on the side.
Udsnit af flok i Lille Åmose, 2014-03-02.
Udsnit af flok ved Bjerge Enge, 2014-03-09.
2 overflyvende ved Hallenslev Mose, 2014-03-10.

onsdag den 14. maj 2014

Vestsjælland koger!

I går aftes, 2014-05-13, opdagede KBJ en Sporevibe på Flyndersøengen ved Rørvig. Arten lider af kategori D/E-syndromet, og den danske twitchertop har tilsyneladende kollektivt valgt at lurepasse - i håb om en forventet kategori D-placering af fundet. Den sydøsteuropæiske bestand er kortrækkere, så jeg personligt mener sagtens den kan puttes i A, når sardinsk og sortstrubet sanger, gulgrå værling og hvidkronet stenpikker også kan komme til landet. Imidlertid holdes arten også i fugleparker rundt omkring, så det er absolut relevant at være på vagt, og forsøge at kloges af alle detaljer. Indtil videre er der intet der tyder på en fortid bag tremmer - ingen ringe, perfekt fjerdragt, normalt udseende og adfærd, og forventeligt ankomsttidspunkt på relevant lokalitet.

Fuglen har været pp hele dagen, så hvis eventuelle lunkne twitchere til morgendagen skal overbevises, kunne de passende tage en fantastisk vestsjællandsk kvartet med i købet: Hylde-gøgeurt på Vejrhøjs skråninger, Salep-gøgeurt på Vesterlyng, samt Fransk bredpande og Klokkefrø ved Vindekilde på Røsnæs. Og det er virkelig NU det gælder, Skipper - om en uge er orkideerne ved at afblomstre, og bredpanderne ser slidte og mølædte ud. Har du svært ved at finde dem, så skriv en SMS til JLR på 60752659, så skal jeg prøve at hjælpe. Hermed lidt pirrende billeder til skeptikerne - bredpanden er fra 2013, og frøen fra 2012, men alt andet er dugfriske billeder...

2014-05-14, 8:53 - 11:08:

fredag den 2. maj 2014

Adamsii 2014

Siden den første adamsii-tur i 2012 har jeg ønsket mig at prøve sådan et "boat-trip". De store lommer var af den slags fugle, jeg mere eller mindre havde affundet mig med aldrig at skulle se i Dk. Kun i Nordjylland kan de kaldes regelmæssige, men da de stort set altid ses forbitrækkende skal man afse meget tid til morgenobs'er på de kanter - en tid jeg ikke lige nu kan afse. At se dem godt og eventuelt i sommerdragt var for mig blot en yderligere bonus - bare det at få dem i bogen ville være som at have besteget et bjerg. Da jeg mødte HHN ved Prærietranen på Møn fik jeg luftet for ham, at ved en yderligere adamsii-tur var jeg sikker kunde; siden ventede og håbede jeg egentlig bare, så da nyheden kom skyndte jeg mig at melde til.

Det var spændende at betragte det, for os, så skjulte fugleliv på søen på vejen ud. Det var tydeligt, at fuglene opholdt sig i nogle løse, men distinkte, grupperinger. I den kystnære zone sås mange Sortænder, Stormmåger og Sølvmåger, samt en del Svartbage og enkelte Suler. Efter en times sejlads, og i de 2 næste timer, ændrede artssammensætningen sig. Der kom perioder hvor havet virkede tomt, afløst af områder med Stormmåger, Svartbage, Rødstrubede lommer, Fløjlsænder, lidt færre Sortænder, samt enkelte Suler, Sortstrubede lommer, Sildemåger, Tejster og en enkelt Mallemuk.

Klokken 0945 råbte JKi "Storlom"! Endelig! En Islom i næsten perfekt sommerdragt lå relativt tæt på båden, men fortrak skyndsomt. Skipper fulgte efter, men lommen holdt hele tiden en vis sikkerhedsafstand. Afstanden var ikke større, end at vi kunne høre den kalde ivrigt - fantastisk! De næste to timer fik vi set 3 Hvidnæbbede lommer, og især den ene var en fantastisk oplevelse. Den var i fuldstændig perfekt sommerdragt, og endte med at ligge HELT tæt på!

Fra 1150 til 1400 var havet gabende tomt. Var ballet forbi? Nej, fra 1400 til 1600 kunne yderligere 4 Hvidnæbbede lommer bogføres - alle set tilfredsstillende og et par endda fremragende! Resultatet for Hvidnæbbede lommer blev 3 adulte i sommerdragt, 3 adulte i overgangsdragt, samt 1 først antaget at være en 2k, men...den ser ud til at have fint prikket overside, så adult vinterdragt? I følge Lommer (Jonsson & Tysse 1992) fælder de Hvidnæbbede lommer langt senere end Islommerne. I marts er alle islommer i en eller anden grad i fældning, mens det først er i maj at alle Hvidnæbbede lommer er i gang.

Endnu en gang tak til HHN for et godt arrangement, Skipper og Styrmand for professionel og kompetent sejlads, og ikke mindst de øvrige deltagere: LPa, Sakke, EEE, KKH, NBe, JKi, BCS, Søren Skov, HSø, og MaT. Hermed en serie billeder i streng kronologisk orden fra dagen:

0728: Sule, immatur.

0800: Rødstrubet lom, 3k+ vinterdragt.

fredag den 11. april 2014

To gode oplevelser

En Nathejre blev fundet på Djursland i marts, på den nok ikke videre velbesøgte lokalitet Sostrup Slot og Park. Gad vide hvor længe den har siddet dér? THH spekulerer i en overvintring, hvilket sagtens kan være tilfældet. Ultimo marts er ikke lige træktid for en Nathejre i DK, og den har været meget stedfast indtil nu. På dagen for offentliggørelse havde jeg ikke tid, og jeg vidste på forhånd, at jeg ikke havde tid før næste weekend. Det var ærgerligt men kunne bæres, thi en nathejre kommer der nok flere af, hvis denne glippede, og den er ikke så højt på min "most wanted"-liste. Indtil videre måtte jeg nøjes med andres beretninger, hvilket også er hyggeligt...Da næste weekend oprandt havde KuP med sit Blåstjertfund imidlertid skubbet Nathejren i baggrunden, da Blåstjert er en art jeg langt hellere vil være i selskab med. Derfor susede jeg til Tornby om lørdagen, og selv om Djursland næsten er på vejen havde jeg som sædvanligt alt for lidt tid til at tage hejren med i købet. Hejren måtte igen vente.

Næste lørdag, 2014-04-05, kunne jeg desværre ikke slippe for at holde fø'sdag for de i forvejen indbudte gæster, men søndag formiddag kunne bruges - jeg skulle dog være hjemme til middag og assistere med nedrivning af en mur. Afgang midt om natten, med ankomst 0630 i den tågede slotspark burde give bonus, og ret hurtigt var der gevinst. Den stemningsfulde sø med de to øer blev kigget ud, men først da jeg var på det yderste af stiens overbliksstrækning så jeg dyret - den stod og fouragerede i den vestlige kant af søen, bag de to øer. Efter lidt tid fløj den op i et elletræ, hvor den sad resten af tiden. Den sås nu bedst fra hvor stien starter ved P-pladsen. Det meste af tiden sad den ubevægelig, og var skræmmende svær at se med det blotte øje, selv om den var tæt på. Et par enkelte drej med hovedet var alt. Lidt arrogant sagt var twitch'et et af dem, der bare skulle overstås, men det blev alligevel en god oplevelse med stille tågestemning og et par pæne hulduer over hovedet i tilgift. Billederne er nærmest ens, og afspejler mest det kun svagt tiltagende morgenlys - første billede 0625, sidste 0651.


onsdag den 2. april 2014

Blåstjert i Tornby Klitplantage

Ligesom med Ørkenpræstekraven rækker dette twitch langt tilbage...I midten af 90'erne var jeg ofte med i bilen, når ARE eller PBH drog på togt. Der skete dog en mindre afbrydelse, da jeg 1993-1994 flyttede til Slagelse og læste til miljøtekniker. Jeg var dog ikke helt glemt, og 1994-10-07 (en fredag aften) ringede ARE og spurgte, om jeg ville med til Blåvand samme nat. Både Schwartz' løvsanger og Blåstjert var set! Jeg ville selvfølgelig frygtelig gerne, men jeg havde en aftale lørdag aften med Björn Afzelius og en kammerat, og jeg frygtede det kunne blive svært at nå hjem i tide, især hvis vi dyppede. Jeg er ikke en pjækketype, og følte det frygteligt røvet at melde afbud samme dag, hvis det blev sent. Jeg bed mig derfor i tungen, og takkede nej, selv om twitcher-virussen kogte i blodet. Det blev en dobbelt-lussing, for koncerten måtte udsættes et par uger pga sygdom i orkestret, og AREs bil lavede fuldt hus...

Disse to arter var derfor i zonen for særligt ønskede nye DK-arter, og i årene fremover sved det en lille smule ekstra, når de blev fundet rundt omkring. Det nylige fund i Tornby Klitplantage, gjort af KuP, fik mig derfor på tæerne. Min opfattelse af fund efter Blåvand '94 har været, at fuglene har været svært medgørlige, og at et Blåstjert-twitch ville blive lidt som at bestige et bjerg. Det nye fund fik mig umiddelbart til at tænke på, at fuglen måske kunne have overvintret, da vi må siges at være tidligt i træksæsonen. Blåstjert er en af "de kolde" langdistance-trækkere, med fx vinterfund i Sverige. Derfor lød det realistisk at risikere de 418 km hver vej. Fuglen blev dog kun set over 2 dage, og måske har det været et utroligt heldigt timet fund af en fugl på træk.

Twitchet kunne heldigvis skydes af sted samme aften, med ankomst ved solopgang. Jeg var første mand pp, ca 0630, men kort efter kom KuP og få andre dryssende. Vi spredte os ud langs Horsebækken og oplevede at der langsomt kom liv i skovbrynet overfor, med især rødhalse og bogfinker. Omkring 0720 var der kontakt mellem en enkelt observatør og stjerten, men den sank i jorden da vi nåede frem og holdt sig skjult frem til 0735, hvor flere folk ankom (EEE, SG, SKI mfl). Vi spredte os igen, men ret hurtigt fik jeg øje på den ved brinken ned mod åen, og fra nu af var der mere eller mindre konstant snor i fuglen. Den fouragerede nu lavt i vegetationen, fra jorden til 2 meters højde. Den fløj sjældent langt, men var alligevel meget svær at holde syn på. Konstant var den i bevægelse, og ofte i korte men lynhurtige ryk. Et par gange på den time jeg var der blev den jagtet af en rødhals over en distance på måske 50 meter.

Billederne er ikke specielt fantastiske, men jeg er glad for, at jeg overhovedet fik nogen. De er lidt grumsede, og det forstærkes desværre af en automatisk eksponeringsfunktion i Blogger. De er derfor lidt lysere end jeg havde tiltænkt dem, men hwa' skidt...De er fra mellem 0743 og 0812. Jeg forlod stedet 0845.

En typisk situation - man trykker af, og fuglen er allerede næsten ude af billedet.


mandag den 17. marts 2014

Amerikansk sortand ved Asserbo Strand

Jeg er meget fascineret af, at der nu gennem 6 vintre i træk har optrådt en Amerikansk sortand ved Asserbo Strand. Tænk at den i mylderet af sortænder tilfældigvis ofte ligger tæt på kysten. Jeg græmmer mig over, at det først var i foråret 2011 jeg første gang tog op og så den.

Nu, i marts 2014, mente jeg så det var ved at være tid igen - hvilket også er til at græmme sig over. Fuglen var oplagt som et eftermiddagstwitch; men da jeg arbejder i Kalundborg skal vi over i marts før der bliver eftermiddagslys nok til slige langture.

Fuglen kunne ses meget tæt på kysten, hvilket kompenserede for den disede stemning. Der var dog lys nok til at få brugbare billeder, og egentlig oplever jeg ofte, at fugle kommer tættere på når sigten er dårlig. Ud for den vestligste del af Melby Overdrev lå der en blandet flok dykænder, og americana'en lå her sammen med 3 sortænder og dykkede. Jeg sad i klitterne og kiggede på dem i scopet og tog lidt fotos. Da en kondiløber i vandkanten havde passeret ænderne, uden at skabe uro, valgte jeg at prøve lykken, og løb helt ud i vandkanten. Jeg var nu ganske tæt på, og fik ganske tilfredsstillende billeder - en havdykand taget i betragtning. En del af billederne viser anden i display med næbbet åbnet og halen rejst.

Billederne viser først et klassisk dokuskud fra klitrækken. Kameraets kvalitet tillader heldigvis et vist crop, men ellers er man på denne afstand ved at være på den yderste afstand for en troværdig dokumentation med mit kamerasystem. Se her hvor meget en - pænt afvigende - almindelig sortand kan ligne på afstand (se alle tre billeder i serien).

De øvrige billeder er fra strandkanten, men croppet lidt forskelligt.

2014-03-04:

lørdag den 15. marts 2014

Høgeugle i Store Hareskov

For anden vinter i træk fik Store Hareskov besøg af en Høgeugle; denne gang blev den i meget længere tid, og var derfor langt mere publikums-venlig. Et par gange lagde jeg vejen forbi uglen ved øvrige ærinder i Nordsjælland, da den belejeligvist holdt til tæt på O4.

Første besøg var juledag, 2013-12-25, med familien. Vejret var mørkt som det kun er ved midvinter, og set i det perspektiv kan Høgeugler ofte opleves som lyspunkter i en mørk tid. En stationær Høgeugle kan virkelig "brighten up a dull day". Selv om billederne fra den dag ikke er noget at råbe hurra for, formidler de noget af den mørke midvinterstemning. Uglen var opmærksom på omgivelserne, men ellers passiv i den tid vi var der.

Andet besøg kom 2 måneder senere, 2014-02-23, med sønnen. Først på eftermiddagen, i lav sol, besøgte vi uglen igen. Denne gang skete der lidt mere, idet den efter en halv times passivitet fløj en kort strækning til en kort stub. Her sad den og så ud til at gnide næbbet mod grenen, men pludselig fiskede den en død mus frem af en sprække, og begyndte at fortære den. Først hoved og indvolde, derefter blev resten af kroppen slugt.

2013-12-25

torsdag den 20. februar 2014

Kaspisk måge 1cy nov-dec 2013, #3

Efter 2 Kaspiske måger i Reersø 2012, blev det til 3 i 2013. Arten kan sikkert findes på andre Vestsjællandske lokaliteter, men indtil videre må det blot konstateres, at der OGSÅ findes cacchinnans på Vestsjælland. Ved en lidt koncentreret eftersøgning dukker den op fra august til december, hvilket er i fin tråd med det øvrige Danmark. I denne skønne artikel antydes det, under claimet om at der ikke findes cacchinnans på Vestsjælland, at vestsjællandske birdere er en flok dudes. Man må sige, at måger ikke har haft vestsjællandske birderes store interesse, da det nærmest kun er mig der har fundet veldokumenteret Kasper og Michael de sidste par år.

Årets sidste fugl tog lidt tid at identificere, da det først var på årets sidste observationsdag jeg fandt ud af, at der var tale om 3 forskellige fugle. Kun på denne sidste dag så jeg 2 sammen samtidigt. Denne dag så jeg #2 og #3 sidde tæt sammen, og måtte derfor nøje granske efterårets billeder for at henføre dem til hver enkelt individ, og for at kunne udelukke at #1 og #3 kunne være den samme.

2013-11-17

tirsdag den 18. februar 2014

Kaspisk måge 1cy okt-dec 2013, #2

2013-10-29 fandt jeg endnu en Kaspisk måge i Reersø Havn. Da jeg kun var sporet ind på 1 eksemplar var jeg lidt forvirret i starten; jeg kunne dog hurtigt konstatere at det måtte være 2 forskellige. Forskellene var ret tydelige, fx havde det nye eksemplar helt lyse undervinger, meget lys overside i det hele taget, og en tydelig nakkeboa. Et meget klassisk tegnet eksemplar af den type, der virkelig springer i øjnene.

Billederne er fra 3 forskellige datoer i løbet af en god måneds tid.

2013-10-29

lørdag den 8. februar 2014

Vestsjællandske graellsii-typer

Efter et års tids med nøjere granskning af de lokale måger er det lykkedes mig at finde en lille håndfuld Britiske sildemåger (graellsii) her i Fuglede-og-allernærmeste-omegn.

Egen felterfaring viser, at Sildemågerne (intermedius) i Vestsjælland normalt er overordentligt typefaste - jeg oplever meget lidt variation i oversidens farve. Farven er meget lig svartbag og kan bedst beskrives som mørk sortgrå. De tre fugle, jeg hidtil har fundet, skiller sig virkeligt ud - ikke bare lysere, men markant lysere! Ved sammenligning af fx DOFbasens observationer med billeder ses det, at der rapporteres graellsii, som jeg vil opfatte som intermediære - de såkaldte Dutch Intergrades. Jeg tænker her på denne og denne. Den ene er retfærdigvist indtastet som en 0-observation.

Muligheden for, at mine fund drejer sig om lyse individer af intermedius er til stede. I Gulls, s. 373, nævnes det, at 1% af den danske ynglebestand matcher graellsii-ryggens gråtone. Spørgsmålet er så, om en lys intermedius vil matche en graellsii i forhold til sort og hvid udbredelse på håndsvingfjerene. En graellsii burde vise mere udbredt hvidt på p9-p10 og sorte markeringer indtil p4, i forhold til mindre hvidt på p9-p10, og sort indtil p3-4 hos intermedius. Jeg vil gætte på, at den flyvende fugl fint matcher hvad man kan forvente af en graellsii.

#1, 2012-09-06 mark øst for Gørlev. Nærmest sølvmåge-form på hovedet, og grov størrelse.

mandag den 27. januar 2014

Kaspisk måge 1cy okt 2013, #1

2013-10-20 fandt jeg en Kaspisk måge i Reersø Havn, der har voldt mig lidt hovedbrud. Jeg så mågen på 4 datoer, fik billeder ved alle 4 lejligheder, og alligevel lykkedes det mig ikke at få en tilfredsstillende bestemmelse af den før langt senere. Tvivlen stod mellem cachinnans og michahellis. En del af problemet er, at det meste fokus ved identifikation af de to arter er rettet mod Sølvmåge. Meget lidt kan findes om bestemmelse af cachinnans vs michahellis.

Ved første lejlighed bestemte jeg den til Kaspisk, først og fremmest på baggrund af formen: flad pande, tyndt næb og tynde ben. Jeg så den kalde, men kunne desværre ikke høre det pga afstanden. Ved afgivelse af kaldet indtog den ikke albatros-posituren. Efter at have set mågen dagen efter blev jeg i tvivl, og ændrede mening til middelhavs. Jeg mente nu, at mørke undervinger, tværbåndede tegninger på ryggen, mørk øjenmaske, samt en subjektiv opfattelse af overvingerne som relativt mørke og relativt svagt vindue i inderste hånd vejede tungest til fordel for Middelhavs. Kort efter blev der på Netfugl lagt en serie (se her og her) af en måge fra Gilleleje, der var bestemt til Middelhavs. Den blev af flere bestemt til en Kaspisk, og det bragte mig for alvor i tvivl om bestemmelsen af min måge. Efter lang tids grublen har jeg rettet bestemmelsen tilbage til Kaspisk. Jeg mener nu, at næbbet skal være markant højere med markant gonys-vinkel, flankerne skal vise langt kraftigere chevron-tegninger, og benene skal se kraftigere ud, til en Middelhavs.

Billederne vil blive vist i slavisk rækkefølge for at vise hvor forskelligt fuglen tager sig ud under forskellige lysforhold.

2013-10-20:

fredag den 3. januar 2014

Mørk Hvidvinget måge i Hanstholm

Som nævnt under indlægget om Ismågen var der rigeligt med krydderi i Hanstholm Havn. Af de spændende forekomster nåede jeg, udover en Gråmåge i lampeskær, kun at dyrke den ene af havnens to Hvidvingede måger lidt. Jeg har ikke set Hvidvinget måge siden et ophold på Grønland i 1999, så det var ved at være på tide. Det var dog svært for mig at løsrive mig fra Ismågen; kun ved to lejligheder, hvor den kom drivende forbi på klodshold, fotograferede jeg den - til senere granskning.

 Fuglen i Hanstholm fremstod relativt mørk i forhold til sin lysere artsfælle i Havnen. En fugl i Gilleleje Havn i 1995 husker jeg som tydeligt lysere, mens en anden ældre forekomst (Gilleleje 1989) også var i den mørke ende. Generelt er Hvidvingede måger ikke særligt variable; den største variation forekommer helt klart i de unge dragter.

Folk skal dog ikke begynde at få ssp. kumlien på hjernen. Fuglen viser, på trods af sin mørke grundfarve, den typiske ssp. glaucoides-karaktér: at hånden og halen er ligeså lys som resten af fuglens grundfarve. Hvis ssp. kumlien skal fremmanes kræver det tydeligt mørkere yderste håndsvingfjer og hale.

9.18