Nu, i marts 2014, mente jeg så det var ved at være tid igen - hvilket også er til at græmme sig over. Fuglen var oplagt som et eftermiddagstwitch; men da jeg arbejder i Kalundborg skal vi over i marts før der bliver eftermiddagslys nok til slige langture.
Fuglen kunne ses meget tæt på kysten, hvilket kompenserede for den disede stemning. Der var dog lys nok til at få brugbare billeder, og egentlig oplever jeg ofte, at fugle kommer tættere på når sigten er dårlig. Ud for den vestligste del af Melby Overdrev lå der en blandet flok dykænder, og americana'en lå her sammen med 3 sortænder og dykkede. Jeg sad i klitterne og kiggede på dem i scopet og tog lidt fotos. Da en kondiløber i vandkanten havde passeret ænderne, uden at skabe uro, valgte jeg at prøve lykken, og løb helt ud i vandkanten. Jeg var nu ganske tæt på, og fik ganske tilfredsstillende billeder - en havdykand taget i betragtning. En del af billederne viser anden i display med næbbet åbnet og halen rejst.
Billederne viser først et klassisk dokuskud fra klitrækken. Kameraets kvalitet tillader heldigvis et vist crop, men ellers er man på denne afstand ved at være på den yderste afstand for en troværdig dokumentation med mit kamerasystem. Se her hvor meget en - pænt afvigende - almindelig sortand kan ligne på afstand (se alle tre billeder i serien).
De øvrige billeder er fra strandkanten, men croppet lidt forskelligt.
2014-03-04:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar