fredag den 12. februar 2016

Sidekicks fra efteråret 2015

Som de foregående indlæg antyder blev det et superefterår for undertegnede, takket være arter som Amerikansk svømmesneppe, Bartramsklire og Himalayasanger. Her lidt billeder fra de øvrige spredte oplevelser efteråret bød på.

Især Jagtfalk ved Sevedø gjorde mig glad, da jeg ikke havde set arten siden 1999 på Grønland. Dog har jeg kun set den 1 gang, da jeg i vinterens løb især har ofret Reersø opmærksomhed. Den er i skrivende stund stadig pp i Sydvestsjælland, og jeg håber at få den besøgt inden den trækker nordpå igen.

Efteråret bød også på en sjælden havobs fra min side, fra Børstrup Hage ved Gilleleje 2015-11-08. Den var for mig bemærkelsesværdig ved at byde på en Storkjove (kun set to gange før i DK), 4 Søkonger (også kun set 2 gange før), samt trækkende Islom og Hvidnæbbet lom (begge arter ganske vist twitchet ihærdigt i 2014, men ellers aldrig set i DK før). Begge fugle kom relativt langt ude, men kunne dog artsbestemmes. Især Hvidnæbbet lom var karakteristisk med sin grove størrelse (kom med 2 smålommer), lysende hvidgule næb og grovplettede ryg. Senere om eftermiddagen blev der meldt om Bartramsklire på Værnengene, og så var tankerne et andet sted.

Som rosinen i pølseenden fandt jeg 2015-11-28 en Storpiber på min egen græsmark i Store Fuglede, og den blev således et af mine sjældne ædelkryds. Jeg havde en ven på besøg, og vi gik en tur ved middagstid. 500 meter nede af marken støder vi en stor småfugl op tæt på os. Den flyver væk i bølgeflugt, er tydeligvist langhalet, og udstøder en række kald der lyder som "trrjyp". Den flyver  ud af synsvidde mod SØ. Jeg prøver senere om eftermiddagen, og i dagene efter, om den skulle være vendt tilbage, men den er væk. Den blev set uden kikkert og kamera, og bestemt på stemme og form.

2015-08-28 dippede jeg Sortvinget braksvale på Ølsemagle Revle, men glædede mig over denne fine Rovterne.

søndag den 31. januar 2016

Lidt efterår på Røsnæs

Røsnæs kan ikke måle sig med toplokaliteterne i Danmark, men potentialet er afgjort til stede til noget godt. Lokaliteten ligger geografisk udmærket placeret, som en lang og tynd tange, der adskiller Storebælt og Kattegat. Der foregår et mærkbart træk både forår og efterår, med kraftig vind fra øst og sydøst som det bedste for begge årstider.

Min sæsonaktivitet var som altid moderat, med relativt mange og korte besøg, fx inden, hvis jeg skulle møde på arbejde kl 9, eller efter, hvis jeg havde fyraften kl 13, arbejdet. Det blev til flere gode oplevelser, især to eftermiddage i august med en aftenfalk, fundet af Henrik Brænder. Desuden forsøgte jeg mig målrettet med småfuglelusk, men udover en ringdrossel og en giftig, ubestemt skov-/taigapiber 2015-10-09, blev det ved det relativt almindelige.

Alle viste billeder er fra Røsnæs.


Aftenfalk 1k, 2015-08-17, 1605

onsdag den 13. januar 2016

Himalayasanger ved Stevns Fyr

Ultimo november smilede lykken atter til mig. Mandag 2015-11-23 fandt TA en Himalayasanger ved Stevns Fyr, i smukt og stille solskinsvejr. Som et bemærkelsesværdigt sidekick blev en Brun løvsanger fundet samme sted sidst på dagen af TWJ. Et ryk var først muligt dagen efter, og skulle helst flaske sig ved ankomst, da jeg kun havde begrænset tid til rådighed; fri 1230, men skulle møde igen 1730 til førstehjælpskursus. 5 timer til rådighed, men køreturen alene ville forbruge 3 timer...Ved ankomst 1400 havde humei'en været set en halv time inden, så det var bare at gå i gang. Dagens prioritering var på forhånd klar: max fokus på humei'en, da det ville være en lifer! Brun løvs har jeg set i tusindvis af på en tur til Kina i '97 - lang tid siden, ganske vist, men humei'en var vigtigst.Der var assistance fra LAK, Mikkel Holck, Henning Larsen, delvist TA og RR, plus et par stykker mere. I modsætning til dagen før var forholdene ikke optimale pga regn og stærk blæst. Efter 45 minutter lykkedes det LAK at lokalisere den fra trampestien syd for fyret, og efter et kvarter med glimtvise observationer fik vi efterfølgende set den bedre og vedholdende i det tiltagende mørke, ialt ca 45 minutter. Jeg fik en håndfuld grumsede billeder, der dog var bedre end jeg turde håbe på. Jeg gav Brun løvsanger 10 minutters chance inden afgang, men den var tavs.

På trods af dagens hektiske program følte jeg mig meget heldig, og var straks afklaret med at re-twitche fredag 2015-11-27, hvor jeg igen havde fri 1230. Efter at have konstateret pp-meldinger drønede jeg mod Stevns, og ankom til spredte regndråber, men dog bedre lys og vejr. Flere folk var i gang med overvågning af doublen, blandt andre min gamle rejsefælle fra Kina, HTR. Igen havde jeg fuldt fokus på humei'en, der var lidt mere samarbejdsvillig denne dag. HTR gjorde på et tidspunkt opmærksom på, at den brune kaldte, men jeg registrerede det blot i baghovedet, og gav det igen et kort forsøg mod slutningen af turen.

Jeg håber en anden gang at kunne have fuld fokus på en Brun løvsanger, men i denne omgang ville jeg forsøge at suge så meget til mig som muligt af Himalaya'en. Hvad lærte jeg så? Kan jeg selv bestemme den, hvis jeg alene står over for arten? Ja, skulle jeg mene. Jeg opfatter Hvidbrynet løvs som en langt mere kontrastrigt tegnet fugl, og med et lidt mere plumpt udtryk; mere korthalet og storhovedet, selv om det er mikrotonale forskelle. Hvidbrynet har tydeligt mørkere vingedækfjer, der får feltet mellem de to tydelige vingebånd til at fremstå mørkt, og en mere saftiggrøn grundfarve. Himalayasanger er mere gransanger-agtig i grundfarven, med et svagt forreste vingebånd. Der ses ikke et tydeligt mørk felt efter hverken det første eller andet vingebånd, som det ses hos inornatus.

2015-11-24 1507

fredag den 11. december 2015

2 yanks...

- and no wanks!!! Undskyld den let triumferende og hoverende tone, men et indtil da hæderligt efterår nåede et markant højdepunkt 2015-10-27 med Amerikansk svømmesneppe, og svævede videre til legendestatus med lyntwitch af Bartramsklire 2015-11-09.

Svømmesneppen først. Mandag 2015-10-26 havde jeg tidligt fri, og ville give Reersø Havn en chance efter fyraften. En udmeldt svømmesneppe fra Geddal Enge, med usikkerhed omkring bestemmelsen, gjorde mig dog stærkt urolig. Ville den blive sikkert bestemt som Amerikansk? Ved fyraften 1230 var den endnu ikke udmeldt som sikker, og jeg kørte derfor i Reersø Havn. Ved 13-tiden bemærkede jeg, at den blev udmeldt som sikker Amerikansk, men samtidigt erkendte jeg, at jeg ville få meget svært ved at nå fuglen inden det blev mørkt. Jeg bevarede optimismen, da jeg ligeledes havde tidligt fri næste dag, 2015-10-27. Da fuglen blev meldt tidligt ud kunne jeg i god tid indstille mig på twitchet, og fik lov at gå marginalt tidligere. Efter 3 timers kørsel på tværs af landet ankom jeg til Geddal Enge 1530, og hurtigt kunne fuglen bogføres. Den sås fint, dog på noget afstand, men var - frustrerende nok - meget urolig ligesom de øvrige vadefugle. Den var nok i luften 10 gange mens jeg var der, og gjorde billeddokumentationen besværlig. Lidt acceptable billeder kom dog i hus...I øvrigt en var twitchet en vigtig rehabilitering grundet et håbløst for sent twitch tilbage i 1999, da 2 fugle blev set i Vestjylland. Jeg ville dengang ikke pjække fra mit pædagog-studie, men oplevede aflyste dage efter hinanden, hvor jeg på skolens computere kunne følge dagene med kalas ved Værnengene. Da ballet var forbi kørte jeg derover med min far - og så RØV!

Efter i nutiden at være faldet til ro, oven på den vellykkede tur, blev jeg igen dybt chokeret søndag aften 2015-11-08, da det blev kundgjort at en Bartramsklire samme dag var blevet fotograferet ved Værnengene. Hvad gør man? Igen var skæbnen med mig, da jeg skulle møde relativt sent om mandagen. Jeg var på plads inden solopgang, og havde tidligt forinden sikret mig, at jeg kunne afspadsere 3 timer. Der var massivt fremmøde da jeg ankom, og ganske hurtigt blev fuglen fundet langs hegnet ved vejen. De 70+ fremmødte forsøgte nu at strække sig ud over så stor overflade som muligt, så hver mand kunne se fuglen, og med lidt smidighed, conduite og et par våde sokker hist og her (mig selv inklusive) gik det alt sammen. Fuglen fremstod unik og solitær - lille hoved med stort øje på en stor og aflang krop Jeg så fuglen fra ca 0750 til 0905, med indlagte "usynlighedspauser". På den gode time gik fuglen ca 300 m mod Ø langs hegnet, så ca 300 m mod SV ind i terrænet, og endelig ca 100 m mod NV til sidst. Til en start relativt tæt på twitcherne, men efterhånden blev afstanden større og større. Efter en flyvetur kom fuglen aldrig frem igen, og jeg kunne igen føle mig usandsynligt heldig efter at have set et hit, der kun for en meget kort bemærkning lagde vejen forbi. Min dybeste medfølelse til dipperne!

Amerikansk svømmesneppe - gik 1548 alene og var nem at holde rede på.

onsdag den 28. oktober 2015

Sortbrynet albatros på Agger Tange

Indtil 2015-08-09 stod synet af en Sortbrynet albatros i Danmark som noget af det allermest uopnåelige for mig. Ganske vist ser arten ud til med nogen regelmæssighed at besøge Nordatlanten, set over mange år. Ganske vist sås arten 4 gange i Dk i 2014, den sidste gang helt ekstraordinært siddende på molen i Hirtshals Havn i 1,5 time. Og ganske vist blev der gjort mere end en håndfuld observationer af arten i løbet af 2015, flere af dem hvor fuglen rastede. Indtil 2015-08-08 tydede alt dog på, at skulle man se albatros krævede det oceaner af tid. Man kunne håbe på et møde ved Vestkysten med denne sagnomspundne fugl, hvis man nårsomhelst kunne rykke, og ikke var længere væk end 1 times kørsel. Det lød som opskriften på et langvarig mareridt, hvor jeg konstant ville være "gripped off", fordi jeg har kone, børn og fast arbejde - og bor på Sjælland.

Som de flittige læsere har bemærket har jeg været på Færøerne i sommerferien, og ved et trylleslag så hjemankomsten i Hirtshals 2015-08-04 klokken 1030 ud til at være et godt sted at modtage meldingen om en rastende Sortbrynet albatros ved Agger Tange. Fuglen havde været set siden 0855, så det virkede realistisk at køre den "mindre omvej", som jeg forsøgte at sælge projektet på, til min trætte familie. På fornem selvudslettende vis accepterede de Faderens behov for at se århundredets fugl, selv om de helst ville direkte hjem. Vi ankom 1230 til tangen, men på de forsamlede birderes beretninger kunne jeg forstå, at fuglen var fløjet 1153. Det var ærgerligt, men gav dog en følelse af at være i gang, og måske være klar næste gang der var en chance.

At denne chance skulle komme hurtigt viste de næste dage. Med et par dages mellemrum blev fuglen set på Agger Tange, og 2015-08-08 faldt tingene i hak. Fuglen blev set rastende i lagunen indtil det var mørkt og sen aften. Et resolut ryk og ankomst inden det blev lyst så ud til at være et stensikkert twitch, og heldigvis havde jeg mulighed for det. Jeg ankom til Agger Tange 0320, og tog mig så en lille time på øjet inden jeg var klar 0420 til sammen med de øvrige forsamlede at forsøge at finde albatrossen i tusmørket. Det lykkedes meget hurtigt at finde en mistænkelig fugl, der svømmede blandt knopsvanerne, men pga mørket var det ikke muligt at positivt konstatere Sortbrynet albatros før 0440. I det langsomt tiltagende lys kunne det bizarre optrin følges bedre og bedre. Fuglen svømmede rundt blandt knopsvaner, indtil den 0455 vraltede op på en af de små holme i lagunen. Her stod fuglen, sammen med bla Skestorke, indtil 0511, hvor den tog den første af ca 10 flyverunder. Det lykkedes mig at få brugbare billeder allerede af den første flyvetur, på trods af en lukkertid på 1/250 sek. Hurra for billedstabilisatoren i 300mm-linsen! Nu fulgte perioder af rast på vandet og holme, afbrudt af flyveture. Den forsøgte flere gange at "kommunikere" med knopsvanerne ved at lande lige ved siden af dem eller svømme ind i mellem dem. Knopsvanerne opfattede det vist mest som en grænseoverskridende adfærd og viste truepositur. På et tidspunkt fløj den lidt mod syd i lagunen, og jeg fik et hurtigt lift med HHN, der racede derned. Her så vi fuglen flyvende lidt tættere på end ellers denne morgen; tak for det Henrik! Jeg blev på tangen indtil 0730, hvor fuglen kort forinden forsvandt over Agger by. Den sås yderligere 0800-0830, men ellers ikke mere den dag.

Det tiltagende lys kan aflæses i lukketiderne og billedernes aftagende kornethed.

Første brugbare dokuskud, 1/50 sek håndholdt, 0449.

Første hæderlige dokuskud, 1/80 sek håndholdt, 0506.

tirsdag den 13. oktober 2015

Færøerne III - Nólsoy

Som det måske fremgår af de forrige indlæg har jeg lidt af en stormfugle-depression, og jeg håbede at turen til Færøerne kunne udfylde lidt af tomrummet på den front. Derfor måtte Nólsoy tænkes ind i turen, da vel kun et besøg her med sikkerhed ville kunne give Lille stormsvale i bogen. Jeg tog kontakt til Jens-Kjeld Jensen, der bor og arbejder på øen. Han har ringmærket mange tusinde Lille stormsvale, og laver guidede ture til kolonien, hvor man kan opleve fangst af stomsvalerne. Jeg skulle 2015-07-30 mødes med JKJ efter overfart med den sidste færge (kl. 1800) og vi aftalte at mødes hos ham klokken 2215.

På færgeturen lykkedes det mig at se en Almindelig skråpe, der trak syd gennem Nólsoyarfjørður, og det var jeg RIGTIGT glad for - turens første lifer! Ellers så jeg lidt Lunde og Havterne. Vel ankommen til øen brugte jeg et par timer i fjeldet syd for bygden. Jeg så lidt Rødstrubet lom, Topskarv, Almindelig kjove, Storkjove, Tejst, Lunde, Skærpiber, og Stenpikker, og nød ellers den meget intense aftenstemning med lidt høje skyer, klar luft og helt vindstille - det lovede godt...Kl. 2215 troppede jeg op hos JKJ, og fik en lille snak med ham. I selskab med et lille schweizisk hold gik vi ud i fjeldet, ca 3 kvarters gang, holdende mod øst. Vi holdt neden for en stejl fjeldli, hvor en masse sten gennem tiden er brækket af fjeldet, og nu ligger tæt oversået nedenfor. Det er under disse sten, at stormsvalerne yngler. JKJ slog sit lille spejlnet op, og vi lagde os komfortabelt (ikke ironisk ment!) mellem stenene i det tørre og bløde græs - det var tid til turens anden lifer! Vi skulle nu opleve stormsvalerne ved deres vagtskifte; den rugende mage frembringer konstant rullende og snerrende lyde, og den fødesøgende mage kommer flyvende ind fra havet i mørket. De yngler tæt sammen, og når man opholder sig i kolonien oplever man en indflyvning af helt ekstrem karakter: I megahøj hastighed flyver stormsvalerne i bogstaveligste forstand om ørerne på een; få gange mærkede jeg decideret kontakt, men utallige gange var afstanden blot centimeter-stor. Og det er vitterligt hundrede fugle, der kommer susende om ørerne. JKJ mener, at de har en velkendt forestilling om landskabet de flyver i, og derfor kan besøgende, hvis de rager for højt op, opleve at fuglene flyver ind i dem som var de nye sten. Man kan høre fuglene krible og krable rundt omkring som kakerlakker, helt upåvirkede af besøgendes tilstedeværelse. JKJ nettede 15-20 fugle på en halv time, så vi nød den tætte kontakt ifm ringmærkningen, og hengav os i øvrigt til sceneriet: titusinder af Lille stormsvale, der fløj og gnækkede omkring os i den lune, klare og skyfrie nat. I mellem de tusinder af stormsvaler fik vi hørt 5 Almindelig skråpe. Det ville givet have været en noget anderledes oplevelse, hvis det havde regnet og/eller blæst, og jeg blev i fjeldet indtil stormsvalene ebbede ud (omkring kl 0300) og følte mig som et meget heldigt menneske, der fik lov at opleve noget særligt!

Efter en kort søvn på 3-4 timer luskede jeg ned i havnen, nød en Rødstrubet lom, nogle Storkjover og Lunder, og tog så den første færge tilbage til Torshavn.

Til billederne kan det siges, at jeg desværre fik ødelagt mit kamera delvist nogle dage forinden, ved at tabe det. Det betød bla, at blitzen ikke længere virkede, og jeg måtte nøjes med lyset fra pandelamper ved fangsten, og ved den øvrige nattefotografering kun kunne forsøge med lange åbningstider og høj iso. Flugtbillederne er taget med 50mm brændvidde, og udtrykker dermed (håber jeg) hvor utroligt tæt på fuglene var.

Det er slet ikke nogen nem opgave at se stormfugle midt på dagen på Færøerne. Et heldigt møde med en Almindelig skråpe.

lørdag den 26. september 2015

Færøerne II - tilfældig birding

På rejsen til Færøerne var der lagt 2 dages massiv birding ind - en tur til Nólsoy og en tur til Mykines. Desværre blev turen til Mykines aflyst pga problemer med båden, så kun turen til Nolsoy blev gennemført. Den får sit eget indlæg. Som trøst for den aflyste tur til Mykines tog vi på færgecruise til de to yderste øer i nordøst, Svínoy og Fugloy. Jeg spejdede ivrigt over havet i håb om stormfugle, men igen blev det kun til Mallemuk. Derudover så jeg godt med Lunde, Tejst, Sildemåge og Havterne, enkelte Topskarv, Ride, Almindelig kjove, og Storkjove, og få Lomvie samt en enkelt Stor præstekrave på Fugloy.

På Færøerne boede vi privat hos et vennepar i Klaksvík. Undervejs blev Viðareiði, Gjógv, Saksun, og Tórshavn besøgt, og lidt fjeldvandring blev det til ved Husareyn (Tórshavn), Klakkur (Klaksvík) og omkring Slættaratindur. Det blev til typiske arter som Mallemuk, Ederfugl, Dværgfalk, Strandskade, Stenvender, Rødben, Småspove, Storkjove, Sølvmåge, Svartbag, Sildemåge, Stormmåge, Ride, Havterne, Tejst, Klippedue, Solsort (Gjógv), Gråspurv, samt de lokale racer af Skærpiber, Stenpikker og Stær. Største dip blev nok, at jeg ikke så en eneste Gærdesmutte på turen. Her lidt halvdårlige billeder af disse klassiske arter. Man må tilgive mig, at Lunde igen er overrepræsenteret...

Kæmpeflok af Topskarv mellem Svínoy og Fugloy, 2015-08-01.