onsdag den 27. juli 2022

Tynd omgang egenproduktion i maj

 Udover hyppige, håbefulde, besøg ved min hjemmelokalitet, Tissø, blev foråret som forventet en periode med alt for lidt aktivitet. En Sortterne og ganske få Dværgmåger kunne forventeligt bogføres. Undtagelsesvist fik jeg dog mulighed for at afsætte næsten alle lyse timer i Kristi Himmelfarts-ferien til birding, så jeg besluttede på forhånd at Gedser skulle have førsteprioritet. Det blev også til en dag på Møn, og ellers 3 dage i Gedser.

Håbet var at finde Lille skrigeørn, men selv om en fugl blev fundet (af andre...) over Klinteskoven i perioden, så lykkedes jeg ikke med projektet. Dagene var martret af hård vind fra vest, men jeg holdt stædigt ved min mission, og nød det gode selskab på fuglestationen. Jeg fandt nogle få Lærkefalke og Sorte glenter i Gedser, og meget lidt øvrigt. Jeg glæder mig derfor til at prøve igen næste år :-)


Sortterne, 2022-05-19, Tissø Sydende.

Havørn ad, 2022-05-21, Tissø Sydende.

Lærkefalk 2cy, 2022-05-25, Birkemose, Gedser.

Havørn 3cy+, 2022-05-25, Birkemose, Gedser.

Sort glente 3cy+, 2022-05-25, Birkemose, Gedser.

Sort glente 3cy+, 2022-05-25, Birkemose, Gedser.

Havørn ad, 2022-05-26, Høvblege, Møn.


En lys musvåge med mørke knoer fik gang i drømmeriet. 2022-05-28, Gedser Fuglestation.

Et ynglepar af Havørn, fra Strids Mølle-området. Den mindre han til højre. 2022-06-03.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar