Birding i lav sol

Den sene del af efteråret 2014 blev en oplevelse på det jævne. Jeg havde ikke rigtigt tid til massive ture, men forsøgte at klemme lidt besøg på Røsnæs og Reersø ind. Med lidt slid lykkedes det at finde både en michahellis og en cachinnans, men det holdt hårdt. En Duehøg på Røsnæs blev en af de bedre overraskelser, da arten er pænt fraværende på Vestsjælland. Jeg forsøgte i mangel af bedre at nyde fuglene i det aftagende efterårslys, mens jeg ventede på megaen, der aldrig kom. Tættest på var Gråstrubet drossel, fanget i Gedser 2014-10-18, men sporet var koldt næste morgen. Det var dog som altid en fornøjelse at møde twitcher-toppen i Danmark.

Bedste oplevelse kom sent i november, da JSp fandt en Dværgværling på Sydhavstippen i København, 2014-11-23. Arten er en af de mange jeg endnu ikke havde forsøgt at twitche, da jeg havde et forfængeligt håb om selv at finde én en dag. Da fuglen nu var så relativt tæt på overbeviste jeg mig selv om, at NU skulle den bogføres. Jeg lokkede min datter med på tur, satte hende af ved Fields klokken 0930, og aftalte at ringe når den var i hus. Det kom den heldigvis hurtigt, og frem til klokken 1230 nød jeg den på kloshold. Desværre blev det ikke til flere ture ind til den, da vi for tiden sætter nyt køkken op. Kan jeg lige nå en tur eller to inden årsskiftet skal jeg dog ikke klage. Med mindre en mega trækker i anden retning bliver det Røsnæs og håbet om en Brilleand/Amerikansk sortand, der skal prøves.

Havørn 2k+, Røsnæs, 2014-10-04. Beringshavørn Vildmose-style?

Pechorapiber på Stora Fjäderägg

Med dette indlæg kan bloggen nu - endelig - leve op til sit navn. Jeg skal forsøge at gengive begivenhederne bedst muligt, men da det ligger 23 år tilbage kniber det hist og her med hukommelsen...

1991-09-05 var vi 3 stk. personale på Stora Fjäderägg Fuglestation: Henrik Haaning Nielsen (HHN), Elisabeth Olsson (EON) og JLR. Dagen før forlod Samuel Hansson (SHN) øen efter ca. 3 ugers ophold. Han skulle videre til Landsort Fuglestation og være der ca. 2 uger, inden han ville vende tilbage til os. Dagen før blæste det kraftigt fra NV, og på denne dag kraftigt fra NØ. Meget klar sigt, en haglbyge, og i øvrigt skyfrit prægede dagens vejr.

Tidligt på formiddagen plukker jeg en piber i ca. 2 meters højde i en såkaldt Nätt-hiss (2 net sat oven på hinanden, trukket op med et lille træk-spil) placeret syd for beboelserne og cement-gången. Jeg kan ikke umiddelbart bestemme den, men omvendt er jeg heller ikke sporet ind på, at det kan være noget stort. Jeg vender tilbage til ringmærkningskontoret og får ekspederet den øvrige fangst i en fart. Jeg koncentrerer mig nu om piberen. EON er ret hurtigt også pp, og jeg beder hende om at finde nogle fuglebøger. Vi har ikke ret meget; kun Petersons Europas Fugle og Svenssons ringmærkningsbibel som jeg husker det. Måske havde HHN også Rare Birds? I hvert fald sidder jeg med en piber jeg ikke kan bestemme, og den får ikke rigtigt nogle klokker til at ringe. Den har 2 lyse rygstriber, og Rødstrubet piber overvejes, men jeg har relativ god erfaring med den art, og jeg synes den er for kontrastrigt tegnet i ansigtet og for korthalet til den art. Det korthalede jizz forvirrer mig så meget at jeg begynder at kigge på lærker i stedet for. Intet passer dog. Endelig kommer HHN tilbage fra sin netrunde, og jeg viser ham piberen og fortæller at jeg ikke kan bestemme den. Jeg beder ham tage over, og vil begynde at lukke net. Han når at tænke "Skovpiber...:-(" pga den korte bagklo, men studser så også over fuglen. Da jeg kommer tilbage ser jeg ham sidder foroverbøjet over fuglen, og spørger om han er kommet videre. Jeg husker ikke om han har fået fært af noget, men vi bliver enige om at han skal prøve at ringe til Stationschefen Björn Olsén (BON). Han får kontakt, og som jeg husker det har de fået Pechora i søgefeltet. Ved hjælp af intens konsultation i Svensson, samt yderligere opkald til chefen, snævres feltet ind til Pechorapiber. Det vigtigste enkeltstående feltkendetegn erkendes, nemlig at primærerne er længere end tertiærerne på de sammenfoldede vinger, og alt andet passer også. Fuglen ringmærkes med en størrelse 1,5 ring 1EC70870, ANGUS, med vingelængde 85 mm. Vi kan ikke vurdere fedt på den, og vejer den heller ikke (jeg kan ikke huske hvorfor). Vi tager en håndfuld billeder, og slipper så fuglen. Da vi slipper den ser den ud til ikke at flyve særlig godt; den flyver ca. 10 meter, og dykker ind under et lavt enebærris. Her ser vi den on and off resten af dagen, hele tiden siddende opmærksomt og undertiden løbende ud i det fri for at fouragere. Vi ser den tage flere smådyr, bla et lavt flyvende insekt, der tages siddende på jorden.

De følgende begivenheder husker jeg ikke så præcist. Sent samme eftermiddagen mener jeg, at Ralf Norberg (RNG) - planmæssigt - ankom til øen, og sammen med vores skipper Gustaf Egnell connectede med piberen. Jeg kan ikke rigtigt huske hvordan og hvorfor den gik i nettet, men den fotograferedes i hvert fald håndholdt denne eftermiddag. En bådfuld twitchere ankom - mener jeg - dagen efter tidligt, og så igen piberen håndholdt. Jeg tog ikke nogle billeder, da det var for mørkt, men mener at kunne huske, at have set et par billeder taget af Jonas Bonnedahl til en artikel i Vår Fågelvärld? 1991-09-07 sås piberen stadig samme sted, tæt på beboelsen under et enebærris, men jeg tænkte, at den nok havde en skadet vinge siden den ikke trak væk. Tænkte også, at det var en sørgelig skæbne for sådan en seværdighed.

SHN vendte tilbage efter sin tid på Landsort, som havde været frygtelig trods en schwarzi...han var ankommet til nyheden om, at vi havde haft Pechorapiber. Han vendte slukøret tilbage til Stora Fjäderägg 1991-09-15, men piberen syntes long gone...1991-09-20 indtraf miraklet så: Pechorapiberen blev trampet tilfældigt op i Inägen, en frodig minilysning tæt på beboelsen. Alle mand kom til åstedet, og en gang til blev den stødt op, sad eksponeret i nogle få dyrebare sekunder med synlig ring og det hele, og fløj så væk, for aldrig at blive set igen. Erik Nordmark og Samuel Hansson havde fået verdens heldigste blocker i sidste øjeblik!

Assorteret egenproduktion

Har i september haft mulighed for at aflægge Røsnæs og Stigsnæs besøg flere gange. Ikke hele dage, men lidt formiddage her og eftermiddage der. Jeg havde sat næsen op efter en Høgesanger eller et bryn, men bukserne holdt kun til en småsnapper. Alt i alt dog mange små positive overraskelser - især en forbiflyvende Sølvhejre, der jo i den grad er ved at være en skidtfugl, set fra min arbejdsplads (en børnehave).

Lille fluesnapper fandt jeg på en eftermiddagstur til Stigsnæs. Frisk østenvind kunne måske få en skrigeørn eller en småkjove over sundet og tværs over Sjælland, men bortset fra et par Spurvehøge og en rastende Lærkefalk var der skrigende tomt i luftrummet. Der var dog masser af gransangere i krattene, så jeg besluttede at luske intensivt langs kysten i stedet for. Ved en lille lysning 500 m nord for p-pladsen var der bid med det samme. Lavt i en vildabild sad den fineste Lille fluesnapper, og gjorde et par udfald og vente troligt tilbage. Efter dokuskud og udmelding gjorde den en sidste runde og forsvandt ind i skoven.

Sildemåge 1k, Røsnæs 2014-09-13.

Lake Garda/Monte Baldo for dudes!

En spontan kør-selv-ferie blev arrangeret med familien til Gardasøen i Italien, til en ferielejlighed ved sydenden. Jeg forsøgte at google lidt observationer, men det stod hurtigt klart, at der ikke var meget hjælp at hente; kun lidt notitser om Italienske spurve, Drosselrørsangere og Munke som områdets karakterfugle. Af de omgivende bjerge stod det hurtigt klart, at Monte Baldo var det mest interessante, især hvad angår orkidéer og sommerfugle. Jeg fandt dog ingen præcise anvisninger om noget, så strategien blev microbirding og mindst ét besøg på Monte Baldo - så måtte alt blive en positiv overraskelse. Hermed et udvalg af biodiversitet i området - Monte Baldo slog ikke fejl, med gode obs af Slangeørn, Alpesejler, Alpe-brunkulle, Bakke-gøgeurt, Poselæbe, Erebia ottomana var. benacensis og Dusk-bredpande Carcharodus floccifera.

En Silkehejre kom dagligt forbi og fouragerede i vandkanten.

Forsommerindtryk

Juni kom næsten kun til at handle om sommerfugle og orkidéer, men lidt fugle blev det da også til. Eneste vellykkede twitch blev efter Lundsanger og Buskrørsanger på Møn. Lundsanger i Klinteskoven er fast inventar hvert år, og med et rekordår for Buskrørsanger måtte der selvfølgelig også lande en på Møn. En tur i pinsen kunne afses med min datter, og Høvblege med sit blomsterflor blev føjet til turplanlægningen.

På grund af et uddannelsesforløb i Slagelse over 2 måneder blev vejen jævnligt lagt forbi Borreby Mose, omend næsten altid kun korte besøg. En klassisk manøvre i Borreby er at luske forbi i bilen med nedrullede vinduer, og så se om ikke en eller anden vader står tæt på. De ynglende Klyder, Rødben og Store kobbersnepper er en sand fornøjelse på denne måde!

Smukt indrammet af bladhanget kunne Lundsangeren på Møn beskues i nogle dyrebare sekunder.

Buskrørsangeren var ikke voldsomt samarbejdsvillig, men kom dog på kortet.

To ryk...

Mit forrige indlæg om Lundsanger på Røsnæs nævner fundet af Hætteværling ved Tarp 2014-05-23, nær Ho Bugt. Den satte mig i en permanent stresstilstand resten af dagen, eftersom jeg ikke havde mulighed for rykke samme eftermiddag, og heller ikke næste formiddag. Morgenen efter skulle jeg være chauffør for min datter og hendes veninde, der skulle til Slagelse. Jeg tilbragte 3 timer ved Borreby Mose, hvilket var skønt men samtidigt stressende - mon Hætteværlingen var pp? Som tiden gik blev jeg roligere da der ingen meldinger kom, men jeg spurgte alligevel ud i rummet om den var set, da jeg skulle hjem med pigerne. Der kom en melding tilbage om, at den stadig var pp, så der skulle fintænkes. Til alt held havde min kone og søn bænket sig med svigermor indtil vi om aftenen skulle ud til svigerfar, så min datter fik sit livs tilbud om at komme til Vestjylland på twitch! Hun takkede nej mange gange, og blev i stedet sat af ved et busstoppested. Jeg havde 6 timer!

Jeg drønede over landsdelene mens Claus Hjort Frederiksen snakkede for sin syge moster om Løkkes tøjsag i radioen. Klokken 1400 ankom jeg til den lille rasteplads hvor en håndfuld twitchere havde taget opstilling, bla LAK, EFH, KMH, og MaH. Fuglen var stadig pp, men fløj lidt til og fra. Jeg havde ventet ca. 10 minutter, da den kom flyvende til fra vest - fra den anden side af vejen. Den landede i en busk skråt over for os, og dykkede snart ned bag det berømte fodertrug. Efter lidt tid fløj den op og tilbage over vejen. Vi prøvede at finde den omkring ejendommen på den anden side af vejen, men uden held. Alligevel lykkedes det for LAK at høre den synge, og efter noget tid fandt jeg den i toppen af en busk. Den fløj nu tilbage over vejen, sad i en busk, og dykkede ned bag fodertruget. Klokken 1500 var jeg klar til at rykke tilbage, med hæderlige billeder og en god og hurtig oplevelse på tasken.

1418: ...lander i en busk...

En god formiddag på Røsnæs

2014-05-23 var der plads til formiddagsbirding. Hvorhen? Vejrudsigten var mudret, med en front liggende over landet. Jeg satsede på, at skydækket og varmen i forening kunne have trykket lidt småfugle ned, der passende ville kunne koncentreres på kystnære lokaliteter. Røsnæs fik en chance.

Ret hurtigt kunne jeg ved p-pladsen yderst på spidsen konstatere, at der var godt gang i småfuglene, så det var bare at gå i gang fra en ende af. Med det samme kunne jeg høre en Karmindompap der sang, og pligtskyldigt meldte jeg den ud på birdcallsjl. Jeg forsøgte at komme på fotohold af den, en fin udfarvet han. Jeg kunne nu høre, at der var to der sang ret tæt på hinanden, men tænkte at det var overkill at melde begge ud så kort efter, så det fik være...den anden viste sig også at være en udfarvet han. Desværre kom de aldrig helt tæt på hinanden, hvad jeg oplevede i 2011 - dokuskud vedlagt...Jeg måtte lidt videre, og gik langsomt ud mod fyret ad grusvejen. Der var gulbuge over det hele, hvilket var skønt. Som opvokset i Hillerød er jeg ikke sååå forvænt med gulbuge, så efter at jeg i 1993 emigrerede til Vestsjælland har jeg husket at nyde de i Vestsjælland mærkbart mere udbredte Gulbuge.

Halvvejs ude mod fyret, hvor skoven er lidt mere åben kunne jeg noget overraskende høre en gammel kending - Lundsanger! FEDT! Jeg elsker simpelthen den art, og har altid været glad for den relativt rigelige kontakt jeg har haft med den - har ringmærket en god håndfuld på Stora Fjäderägg, og set en lille håndfuld i Danmark, fx vist her. Fuglen vimsede rundt i et lavt tjørnekrat, hvilket var usædvanligt. Normalt vil arten gerne sidde højt når den synger, så at være i øjenhøjde med den var herligt. Jeg fik en håndfuld hæderlige dokuskud af den grovkornede slags, men hwa' skidt...Efter en halv time søgte den over vejen og ind i skoven. Fik også skudt lidt video - kan høres her.

Jeg besluttede at droppe fyret, og i stedet køre tilbage mod Vindekilde, et tørt, soleksponeret og særpræget sted. En lille sø og en stejl skrænt huser Klokkefrø og Fransk bredpande, og virker som et oplagt sted for en Alpesejler, Rødrygget svale, Bjergløvsanger eller en anden lun art. Det blev dog kun til en Nattergal, der til gengæld sad usædvanligt eksponeret og sang sin endeløst fortryllende og inciterende sang. Jeg tog 20 minutter i selskab med Nattergalen, skød billeder og video, og følte mig heldig. Ved hjemkomst kom der melding om Hætteværling ved Tarp, og nogle af de mest sindssyge 14 dage, hvad angår hits i DK, var skudt i gang.