mandag den 15. april 2024

Amerikansk kærhøg i Vejlerne

 Torsdag d. 26/10-2023 eftermiddag gik jeg træt hjem fra Klydesøen, efter at have brugt 2 eftermiddage i streg på at connecte med en langtidsstationær Langnæbbet sneppeklire. Det var heldigvis lykkedes, men det kostede lidt kræfter med arbejde og to dage med kørsel på tværs af Sjælland i myldretiden. Da jeg var nået forbi Hejresøen kom der en Birdalarm, der lynhurtigt ødelagde mit ellers gode humør - Amerikansk kærhøg i Vejlerne, fundet af den formidable HHN. Hans finderberetning kan læses her! Al udsigt til at gå weekenden afslappet i møde kunne øjeblikkeligt parkeres, og jeg måtte indstille mig på endnu en nat på tværs af Danmark.

Efter en nat med regnvejr var der gudskelov kun lidt små dråber og dis i luften over Vejlernes enorme rørskove. Ved Kraptårnet, som måtte forventes at være bedste sted at prøve, var der fra gryningen fyldt godt op, uden at der var tale om apokalyptiske mængder af twitchere. Da tårnet var fyldt, tog jeg opstilling nedenfor, sammen med bla RoC, THH, EC, MMJ, SG, HHø, HBJ, et al. Vi så snart sagt samtlige overnattende Blå kærhøge svæve op over rørskoven, men den amerikanske forblev uset. Det blev til en pinefuld formiddag i uvished, og et mindre opbrud fandt sted omkring klokken 11. Skagenholdet og andre kørte ud i landskabet og prøvede lykken, og med den nyfundne plads i tårnet rykkede jeg derop for at prøve at få varmen.

Klokken 1215 kom der endelig en lovende melding over zello: en orangefarvet kærhøg sås fra Kærup Holme gå mod syd. Vi spejdede ivrigt fra Kraptårnet, og der gik ikke længe før en god kandidat kunne meldes. Efter nogle pinefulde minutter viste fuglen, stadig på god afstand, endelig sin orange underside og meget mørke hætte. Vi fulgte nu fuglen over længere tid gå mod syd, hvor den undervejs passerede HHN, som stod inde i rørskoven, inden den drejede mod vest og gik ind over Selbjerg Vejle. Da var den blot et par hundrede meter væk, og jublen var stor i tårnet.

Billederne er mange, og stort set ens. Der er forsøgt med forskellige grader af crop, beskæring, og perspektiv. At fuglen passerede i samme sigtlinje som HHN gjorde det til en eksta krydret oplevelse.

Amerikansk kærhøg langt ude over Bygholms nordlige rørskov. Klokken 1240 var den endelig sådan cirka på fotoafstand...




Efter en meget lang glidetur gjorde fuglen endelig et mindre fourageringsophold tæt på Kraptårnet, dog uden resultat.














Et par almindelige Blå kærhøge fra dagen fortjener også at blive vist,


mandag den 8. april 2024

Weekend med havfugle i oktober

 Et godt blæsevejr og min kones vagtskema gav mig mulighed for at afsætte weekenden 15+16/10-2023 til havobs fra Korshage. Jeg så gode arter som Sodfarvet skråpe, Mallemuk, og Lunde, men jeg lykkedes dog ikke med at få billeder af dem. Jeg fik dog en del billeder af Rider, der i pænt tal trak. En stor del var desværre olieskadet, hvilket også bemærkedes ved andre svenske og danske lokaliteter. Lørdagen var klart mere fuglerig end søndagen, men Lunde, Almindelig kjove, og 3 Mosehornugler sås dog kun søndag, så alt i alt en god weekend. Dog blev en Lille stormsvale ved Gilleleje om lørdagen en torn i øjet på os :-) 

Adult ride, Korshage, 15/10-2023.



Ride 1cy, Korshage, 15/10-2023.















Sildemåge 1cy, Korshage, 15/10-2023.



Kaspisk måge 1cy, Korshage, 15/10-2023.




Kaspisk måge 2cy, Korshage, 15/10-2023.


Blå kærhøg 1cy han, Korshage, 15/10-2023. Bemærk ensartet mørk arm og lyst øje.


Havterne 1cy, Korshage, 16/10-2023.


Sule i mange forskellige alderstrin sås, Korshage, 15/10-2023.







Sule 2k, Korshage, 15/10-2023. En giftig dragt ift Brun sule. Brun sule ville dog have vist bred mørk indramning af undervingerne, med smalle hvide felter på armen.




Suler, Korshager, 16/10-2023.